GooseBreeder har været i FlyQuest RED siden holdets undfangelse i juni sidste år, hvor resterne af CLG Red blev hevet ind i FlyQuest.

Kvindehold kritiserer Valve: "Det sætter kvinde-esport tilbage"

FlyQuest RED kan ikke deltage i den nordamerikanske RMR-kvalifikation, fordi organisationen allerede har et hold i spil til majoren.

Tirsdag aften kom den opdaterede rangliste fra Valve, og samtidig stod det klart, hvem der kommer til at dyste om en plads ved majoren, og hvem der stensikkert må se til fra publikum, når majoren i Shanghai skydes i gang til december.

Et af holdene, der klarede skærene og skal til RMR-turneringen, er FlyQuest, som fik en invitation til RMR-turneringen for Asien og Oceanien. Men det skaber nu problemer for af organisationens andre hold.

FlyQuest-organisationen har nemlig også kvindeholdet FlyQuest RED, som ligger til at tage en plads i den lukkede RMR-kvalifikation for Nordamerika.

Og det er ifølge HLTV, der har fået bekræftet af Valve, ikke tilladt for organisationer at have flere hold med i majorkvalifikationen - uagtet at holdene deltager i forskellige regioner.

FlyQuest RED, der ligger nummer 203 på HLTV's rangliste og 37 på Valves regionale rangliste for Nord- og Sydamerika, har selv været ude på X og kritisere beslutningen.

De opfordrer samtidig Valve til at genoverveje reglerne, som de mener sætter kvinde-esport tilbage.

Historisk set har organisationer været i stand til at stille med flere hold ved større kvalifikationsturneringer, så længe det var på tværs af regioner og et af holdene blev afhændet inden majoren, forudsat at begge kvalificerede sig. Med denne ændring, selvom vores RED og australske CS-hold ikke engang konkurrerer i samme region (Nordamerika og Oceanien), vil et af vores hold få taget deres mulighed væk.

RED-programmet eksisterer for at give kvinder og kønsdiverse spillere chancen for at konkurrere på højeste niveau. At deltage i denne begivenhed er den bedste mulighed for RED til at demonstrere væksten af kvindernes esports og sætte fokus på Impact-scenen. Vores hold har kæmpet hele året og fortjent denne mulighed for at konkurrere på det højeste niveau af nordamerikansk Counter-Strike for en plads ved majoren.

Hos FlyQuest forstår vi behovet for strenge regler omkring konkurrencemæssig integritet, men at nægte vores RED-program at konkurrere i et helt andet regionalt kvalifikationssystem uden varsel, sætter kun kvinde-esport tilbage, mens det bidrager lidt til en retfærdig kvalifikation, skriver FlyQuest RED blandt andet.

Det er ikke kun det nordamerikanske kvindehold, reglerne får konsekvenser for.

Imperial, der foruden det brasilianske lineup også har verdens bedste kvindelineup, Imperial fe, samt MOUZ, som har akademiholdet MOUZ NXT, der ellers også lå til at få en invitation til den lukkede RMR-kvalifikation.

#1(Med 6 svar)
7. august 2024 kl. 13:28
b0ychild
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Nu er jeg lidt uvidende:

"Vores hold har kæmpet hele året og fortjent denne mulighed for at konkurrere på det højeste niveau af nordamerikansk Counter-Strike for en plads ved majoren."

Hvordan kan det retfærdiggøres, når de kun har spillet imod andre kvindehold?

Derudover, igen fordi jeg er uvidende:

"FlyQuest-organisationen har nemlig også kvindeholdet FlyQuest RED, som ligger til at tage en plads i den lukkede RMR-kvalifikation for Nordamerika."

Hvordan kan de ligge til en plads i den lukkede, ud fra deres resultater?
#4(Med 0 svar)
7. august 2024 kl. 13:45
JakobHelms
a) Fordi Valve har lavet reglene, som de er, og fordi Valve mener, at de regler giver et godt fundament for en turneringsstruktur frem til 2025.

b) Fordi Valve har lavet reglerne, som de har det, hvor præmiepuljen til turneringen er en meget stor faktor for de point, turneringen giver.
#7(Med 0 svar)
7. august 2024 kl. 14:15
Mads_Miskat
Fordi Valves ranking tager udgangspunkt i hvor meget holdet har tjent, hvis FlyQuest RED har tjent nok til at kvalificere sig, så burde det ikke være anderledes end hvis f.eks en Russisk organisation havde tjent det samme på kun at deltage i Russiske lans eller en dansk org havde tjent nok på kun at spille i Power Ligaen
#11(Med 3 svar)
7. august 2024 kl. 16:27
AGR
Så vidt jeg ved har de ikke kun spillet mod andre kvindehold, de klarer sig vidst ret godt imod herre NA hold (hvis jeg husker korrekt, skal lige fact check mig selv).
#12(Med 2 svar)
7. august 2024 kl. 16:58
JakobHelms
Det gør de ikke.
#15(Med 1 svar)
8. august 2024 kl. 19:25
AGR
5-2 i Advanced, så helt dårligt klarer de sig ikke. Jeg ved ikke om der er andre NA teams i Advanced der har en plads i den lukkede kvalifikation for NA, eller om det udelukkende handler om prize money fra kvindeturneringerne.
#16(Med 0 svar)
8. august 2024 kl. 19:26
JakobHelms
Helt klart, Advanced tæller ikke med der, fordi det ikke er på HLTV (og derfor tjekkede jeg heller ikke hvordan de klarede sig der, men godt at høre, at de rent faktisk kan vinde :-) ).
#2(Med 1 svar)
7. august 2024 kl. 13:29
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
"Historisk set har organisationer været i stand til at stille med flere hold ved større kvalifikationsturneringer,"

Måske har jeg misset noget, men sådan har det vel aldrig været?
#3(Med 0 svar)
7. august 2024 kl. 13:49
JakobHelms
Til nogle turneringer har det været tilladt, ja, men det er mest en ting jeg husker fra ESL. Det er også vigtigt at pointere at det, de siger, er at det historisk set har været tilladt at deltage i _forskellige stadier_ af en kvalifikation, dvs. at man måske ikke må have to hold med til samme stadie af majoren, men at man historisk set godt har måtte have et hold kvalificeret til en turnering, og et hold, der spiller en åben kval til samme turnering. Man kan jo heller ikke rigtig argumentere for, at der skulle være en conflict of interest ved at FlyQuest Red spiller én turnering, mens FlyQuest spiller en helt anden turnering, bare fordi det i sidste ende kan give det resultat, at begge hold kvalificeres til en tredje turnering - der er jo intet incitament for at FlyQuest Red skulle kaste en kamp.

Uanset hvad er det tåbeligt og/eller løgnagtigt at de siger, at de først har fået det at vide i en HLTV-artikel i går. Enhver kan jo læse og udlede det fra reglerne.
#5(Med 0 svar)
7. august 2024 kl. 13:51
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det er vel det samme for ungdomsholdene.
#6(Med 1 svar)
7. august 2024 kl. 14:09
zyppp
Vinder af Dust2 Fight Club
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Pinligt opslag igen igen fra kvindescenen
#8(Med 0 svar)
7. august 2024 kl. 15:44
Hunt
+1
#9(Med 3 svar)
7. august 2024 kl. 15:48
Hunt
De er jo kun kvallet pga deres egen kvinde turnering hvor der er sygt mange penge at vinde på trods af niveauet er vildt lavt.

De har jo intet vist imod de hold der har spillet på lige vilkår i NA..

Det ville være det samme som hvis powerligaen gav 50.000.000 i præmiepenge og hele ligaen skulle til rmr. Men sashi Academy så brokkede sig over de ikke måtte komme med fordi sashi 1 hold er med. Samme princip..
#10(Med 0 svar)
7. august 2024 kl. 15:52
zyppp
Vinder af Dust2 Fight Club
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Jep. Kvindescenen kommer gang på gang med opkast :D Svært at se dens berettigelse efterhånden. Den er kun i live med kunstigt åndedræt.
#13(Med 1 svar)
7. august 2024 kl. 17:00
JakobHelms
Ja, men så er det jo op til Valve at lave bedre regler.
#14(Med 0 svar)
7. august 2024 kl. 21:14
Hunt
Lige her virker reglerne da fint, hverken flyquest eller imperials kvindehold kommer med pga dres else kvinde turnering og næste år giver esl impact 0 point til ranglisten hvis den rent faktisk bliver afholdt.

Så nogen steder virker reglerne faktisk fint
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.