Kendt streamer samler hold for majoren i Shanghai
Major-invitationerne for Europa og Amerika er allerede slået fast, men holdene i Asien kan stadig nå at ændre sit holdkort og endda samle nye hold forud for de åbne kvalifikationer.
Den kendte streamer ohnePixel har set muligheden, og han har i den forbindelse samlet et hold, der skal forsøge at kvalificere sig gennem den asiatiske kvalifikation.
På X har streameren nemlig afsløret, at han har skrevet under med to israelske spillere i form af meztal og AMSALEM, der begge har grønt lys til at spille den mellemøstlige kvalifikation.
Hvis man kigger på holdkortet, er de sidste tre spillere fra Europa, men hAdjis marrokanske baggrund er nok til at sikre, holdet er tre spillere fra regionen og derfor kan spille med i de åbne kvalifikationer.
Resten af holdkortet udgøres af to ukrainere i form af den tidligere Monte-stjerne Woro2k og det unge stortalent Kvem. ohnePixel kommer selv til at fungere som holdets træner.
Holdet har endnu ikke afsløret sit officielle navn, som de kommer til at spille under.
Holdet er:
-
Kvem
-
Woro2k
-
meztal
-
AMSALEM
-
hAdji
-
ohnePixel (Coach)
Ifølge Dust2.dk's oplysninger fungerer ohnePixel som en slags sponsorat, der støtter holdet gennem hele major-kampagnen.