zonic afviser ikke udskiftninger

Falcons-træneren var ikke bange for at sige, at det, holdet leverer, ikke er godt nok.

Endnu en gang gik det ikke som håbet for Falcons.

Tirsdag måtte det danske mandskab nemlig se sig slået ud af FaZe efter en tæt kamp på Dust2 og et stort nederlag på Ancient.

Turneringen startede ud som den sluttede for Falcons, som dog nåede at blive bedre undervejs og alligevel gå til lower bracket-semifinalen, og derfor var der da også positive ting at tage med fra Tyskland, fortæller zonic, som dog stadig ikke var tilfreds med det hele.

Det er bedre, end hvor vi kommer fra. Ja, vi bliver bedre og bedre, men det går simpelthen for langsomt. Med de ambitioner, Falcons har, og det jeg er sat i spidsen til, formår vi ikke at lukke kampe og minimere vores fejl.

Selvfølgelig laver man fejl, det gør man altid. Men vi laver nogle gange for store fejl, og der er bare ingen undskyldning, altså, nu har vi været sammen i noget tid.

Det er klart, som jeg sagde før. Skuffelsen fylder mere nu, men selvfølgelig skal man tage det positive i, at det arbejde, vi ligger i det, gør os bedre, men jeg havde håbet, vi var et andet sted, og at vi kunne lege med, men selvfølgelig er det godt, at vi bliver bedre og bedre.

Skal du hjem og kigge på, om det er den rigtige startfemmer, I har, eller hvad er det, du lægger op til? Eller er det bare at give det noget mere tid, fordi det virker som om, at du siger, at det ikke er godt nok med de ambitioner, Falcons har.

Det er det ikke. Det er klart, at vi skal være med, hvor det er helt sjovt. Om det er de her fem, eller det er nogle andre, det er svært at sige. På alle parametre kigger vi altid på, hvor vi kan forbedre os, men der er også nogle ting, hvor, at vi ikke kan blive ved med at underpræstere, før der skal ske noget.

Når du er et internationalt hold, har du en større pøl af spillere, og det er klart, som jeg sagde før, at Falcons har store ambitioner, og dem indfrier vi ikke. De har en forståelse for, at det tager tid at bygge et hold, men jeg havde alt andet lige set os være et andet sted, end vi er lige nu.

Lige præcis hvornår Falcons skal være et trofævindende hold eller bare et andet sted, før der skal ske udskiftninger, kan zonic ikke fortælle.

I stedet fortalte den danske coach, at han altid forsøger at forbedre holdet, og at det derfor også betyder, at man altid kigger efter, om der er tilføjelser på spillersiden, der vil gøre holdet bedre.

Vi kigger altid efter spillere og altid efter talenter - uanset om vi er et godt sted eller ej. Det er en del af det at kunne blive ved med at forny sig. Der var også en del, som var efter os i Vitality, da vi skiftede Peter ud, selvom vi næsten lige havde vundet majoren, men det synes jeg, er en pligt.

Jeg tror bare, at historien i Counter-Strike, og sikkert i andre sportsgrene er, at selvom man vinder, bliver man nødt til at kigge efter at forbedre dig, for ellers ender man som det gamle Virtus.pro, som blev for længe sammen. Så uanset hvordan det går, kigger man altid, hvis der er et talent derude.

Det er ikke mit fokus nu. Nu skal jeg hjem og analysere turneringen, og når jeg har kigget på, hvor jeg mener, vi skal forbedre os, tager jeg en beslutning. Det kan være ingame, men det kan også være på spillersiden.

Se hele interviewet med zonic her:

#1(Med 1 svar)
13. august 2024 kl. 19:03
TubbyGold
Godt interview med CS verdenens svar på Tony Soprano. Hvis nogen kan få Falcons til tops er det sgu ham. Men der er vist et godt stykke vej endnu..
#4(Med 0 svar)
13. august 2024 kl. 19:17
The-Krow
Tvivler - dog blot mit perspektiv.
#2(Med 0 svar)
13. august 2024 kl. 19:13
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Kunne godt lyde som om, der var udskiftninger på vej :I
#3(Med 4 svar)
13. august 2024 kl. 19:13
olsen225
-maden-sunpayus + konfig og ja en awper der kan være stabiler
#5(Med 3 svar)
13. august 2024 kl. 22:18
Spække
Konfig? I mine øjne er han ikke svaret på Falcons' problemer. Han kan være stjerne god på de bedste dage, men jeg synes godt nok hans niveau er yderst svingende og han ofte tager nogle hovedløse beslutninger. Sådan var det i hvert fald i hans tid i Astralis. Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig så ham spille, da an var i NIP, men det var vel heller ikke den store succes... Måske Zonic kan slibe ham til, men det vil godt nok være lidt af et wild card at hente ham ind, når man har så store ambitioner som Falcons. Ikke at jeg kan pege på, hvem de skulle hente i stedet, men tror ikke Konfig er løsningen.
#6(Med 2 svar)
13. august 2024 kl. 22:20
olsen225
hvad med en awper? payus er for ringe
#7(Med 1 svar)
13. august 2024 kl. 22:29
Spække
Ja han har godt nok været pænt dårlig. Han har haft momenter, hvor han har vist klasse, men han er langt fra den superform han viste i Ence. Jeg ved skisme ikke, hvem der skulle være et bedre bud. Jeg har set meget lidt af Falcons' kampe, så jeg kan ikke udtale mig om det, men hvad med Snappi og Maden? Sidstnævnte har fået en del kritik fra brugere herinde, men har Snappi leveret?
#8(Med 0 svar)
13. august 2024 kl. 22:35
olsen225
snappi håbede på andre spillere men maden ja minder om payus
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.