Hvem skriver sig i historiebøgerne? Her er de tidligere Cologne-vindere
Næsten ti år efter den allerførste udgave af IEM Cologne er det stadig en af de mest prestigefyldte turneringer, der findes i Counter-Strike.
På søndag får to hold mulighed for at skrive sig ind i historiebøgerne, men inden da skal kvart- og semifinalerne afvikles, hvor karrigan som den eneste danske spiller er med.
Skulle karrigan - som er den eneste dansker sammen med HooXi, der har vundet turneringen - ende med at gå hele vejen, ville det ikke være første gang, da han i 2022 vandt turneringen sammen med FaZe, hvor holdet dengang havde Twistzz med i stedet for frozen.
Uanset hvad bliver det faktisk en ny spiller, der kommer til at løfte trofæet, da G2 har erhvervet sig to nye spillere, der ikke var med til sidste års triumf, ligesom frozen heller ikke har løftet trofæet tidligere, såfremt FaZe vinder igen.
Bliver det G2, der vinder turneringen, vil det være tredje gang, at den samme organisation vinder turneringen to gange, men blot anden gang, at det sker i streg, da SK senest gjorde det tilbage i 2016 og 2017.
Her er de tidligere Cologne-vindere:
-
2014 - NIP (friberg, f0rest, GeT_RiGhT, Xizt, Fifflaren) - Major
-
2015 - fnatic (olofmeister, pronax, JW, KRIMZ, flusha) - Major
-
2016 - SK (FalleN, fnx, fer, TACO, coldzera) - Major
-
2017 - SK (FalleN, felps, fer, TACO, coldzera)
-
2018 - NAVI (Edward, s1mple, Zeus, flamie, electroNic)
-
2019 - Liquid (Twistzz, nitr0, EliGE, NAF, Stewie2k)
-
2020 - Ikke afviklet på grund af corona
-
2021 - NAVI (s1mple, electroNic, b1t, Boombl4, Perfecto)
-
2022 - FaZe (karrigan, rain, ropz, Twistzz, broky)
-
2023 - G2 (HooXi, NiKo, m0NESY, huNter-, jks)