Gladiators jagter plads i slutspillet
Tirsdag fik vi afgjort gruppe A i onlineturneringen Chicken.GG Cup, da WOPA rejste sig efter ydmygelsen mod NAVI Junior tidligere på ugen, og spillede sig i slutspillet ved at besejre først 9INE og dernæst Insilio.
Nu er turen kommet til gruppe B, hvor der minsandten også er dansk deltagelse.
Her finder vi nemlig Gaimin Gladiators, som klokken 18:00 tørner sammen med spanske KOI. Gruppen består desuden af russiske GUN5, samt det polske mandskab, Apogee.
Gruppens andre hold er ikke helt fremmed for Gaimin Gladiators.
Det danske mandskab mødte faktisk Apogee i en anden turnering onsdag morgen, hvor det lykkedes at sejre dem 2-1. Og så sent som tirsdag aften i denne uge tørnede Gaimin Gladiators desuden sammen med KOI, og her var det spanierne, der tog sejren 2-0.
Chicken.GG Cup har en præmiepulje på godt 106.000 kroner, og slutspillet spilles fredag og lørdag i denne uge. Onsdag og torsdag er reserveret til at få afgjort gruppe B, som altså skydes i gang onsdag eftermiddag klokken 17:00, når GUN5 og Apogee brager sammen.
De to bedste hold fra gruppen går videre til slutspillet, hvor WOPA og NAVI Junior allerede er at finde.