BERRY i Lanxess Arena til IEM Cologne 2024.

BERRY reagerer på IEM Cologne-eventyret

Semifinalen i IEM Cologne 2024 blev endestationen for SAW, da de tabte til Vitality.

Dust2.dk i Köln til IEM Cologne 2024

Et dansk-portugisisk eventyr blev skrevet i Tyskland, da SAW, som det undertippede hold kæmpede sig til semifinalen i IEM Cologne.

Dog sluttede det lørdag eftermiddag.

Dust2.dk fangede SAW-træneren, BERRY, efter kampen til et interview.

BERRYs mandskab havde kæmpet mod og slået mange af topholdene undervejs i deres rejse mod semifinalen, men denne gang var modstanderne for gode.

Selvom vi fik en god start på Nuke, så følte jeg aldrig rigtigt, at vi kom i gang. De lukkede os ned, og det var meget svært for os at komme ind i kampen. De blev med at lave de rigtige beslutninger, og de skød bedre end os. Der var mange ting, der gik imod os, så det var bare svært fra start af.

Var det bare det individuelle niveau på Vitality, der er så højt, at det var bare det, der gik imod jer i dag? At de bare var knivskarpe, eller var det noget taktisk? Hvad tænker du der?

Jeg føler, det er en blanding. De lavede mange multikills på os, hvor vi ikke kunne trade. Og jeg følte også, at de læste os meget godt. Der var mange ting, der var svære denne kamp.

Drømte om at vinde IEM Cologne 2024

Det var ikke kun på serveren, at Vitality var skarpe også ude på lægterne gav "Golden Hornets", Vitalitys fanskare, en god opbakning til deres mandskab.

Det var dog ikke noget som påvirkede BERRY eller sine spillere.

Som jeg sagde i går, når man spiller, så er man lidt i zonen, og man tænker ikke rigtig over det. I hvert fald ikke på min side. Jeg kan ikke svare på alle spillernes. Jeg tror også, vi viste det i går. Vi blev ikke rigtig påvirket af det.
Vi havde også selv nogle med, der også jublede, når vi vandt. Jeg tror ikke rigtig, vi lagde mærke til det for at være ærlig.

Når du står her lige nu, er det så skuffelsen, der fylder, eller er der plads til, at man er stolt og glad over, hvor langt man egentlig nåede?

Både og. Jeg havde håbet på, at vi kunne gå hele vejen efter det i går. Det er meget tilfredsstillende, at vi blev top-4. Ja, det er ikke så slemt, vil jeg sige lige nu.
Den måde, vi spillede på. Jeg følte bare, vi tabte kampen, og de var bedre, så det er som det er.

Til sidst sender BERRY en besked til danskerne, som støttede ham til IEM Cologne. De gav ham det sidste i sin rolle som coach for SAW.

Det er rart, at folk støtter op om det, selvom jeg ikke er på et dansk hold, men portugisisk hold, hvor folk stadig støtter. Det hjælper en til at give det sidste.

Se hele interviewet med BERRY:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.