Seertallene rundede 1 million til IEM Cologne
Det skortede ikke på topklasse-CS i søndagens finale ved IEM Cologne, og det skortede så sandelig heller ikke på seere.
I hvert fald ikke ifølge statistikhjemmesiden Esports Charts, der fører statistik over seertal til de store turneringer, ifølge dem så hele 1.051.810 seere med, da Vitality og NAVI krydsede klinger i den traditionsrige megaturnering.
Dermed er turneringen i top 3 over turneringer med flest seere nogensinde, hvis man ikke tæller majors med.
Rekorden for flest seere til en ikke-major-turnering blev sat til IEM Cologne 2022, der var den første IEM Cologne efter COVID, mens andenpladsen går til IEM Katowice ligeledes i 2022.
Mest sete turneringer, uden major:
-
IEM Cologne 2022 - 1.249.426 seere
-
IEM Katowice 2022 - 1.122.015 seere
-
IEM Cologne 2024 - 1.051.810 seere
-
IEM Katowice 2020 - 1.002.132 seere
-
IEM Katowice 2024 - 972.312 seere
Selvom mange så med i weekenden, så er der dog stadig et pænt stykke op til rekorden, som var PGL Majoren i Stockholm tilbage i 2021. Her så hele 2,7 millioner med, da NAVI slog G2 i finalen, og s1mple vandt sin første major.
Der er også et stykke op til den mest sete CS2-turnering, da majoren i København løber med den plads. Her så hele 1.85 millioner så med.
Ved IEM Cologne 2024 var det forventeligt nok finalen, der trak flest seere, mens kvartfinalen mellem FaZe og SAW samt semifinalen mellem MOUZ og NAVI også trak over 600.000 seere til hver kamp.
I top fem var desuden også den vanvittige gruppespilskamp mellem FaZe og Liquid, hvor FaZe kom tilbage fra 11-1 og vandt kampen i overtid.