Tidligere NIP-træner pitcher Astralis-udskiftinger
Astralis har fået en mildest talt forfærdelig start på ESL Pro League, hvor det er blevet til to nederlag mod lavere rangeret hold i form af fnatic og Complexity.
Den dårlige start har allerede sat i gang i diskussioner om udskiftninger - både herinde i kommentarfeltet på Dust2.dk, men også blandt CS-personligheder på X.
På netop X har den tidligere Flames- og NIP-træner pita selv pitchet, hvordan han synes, at Astralis burde se ud ved at skifte to spillere.
Ifølge den rutinerede træner ville det i hvert fald give rollemæssigt mening at hente HooXi og Zyphon, som i så fald ville erstatte br0 og Staehr, hvor den bænkede G2-spiller med stor sandsynlighed ville tage IGL-rollen fra device.
Overvej Astralis med HooXi og Zyphon, starter pita X-opslaget og uddyber den eventuelle rollefordeling:
T-side:
jabbi lurker
Zyphon semi-lurker
HooXi skaber plads for stavn og device i (kontrol, red.)-gruppen
CT-side (Mirage som eksempel)
jabbi A-anker
HooXi B-anker
device mid
stavn connector
Zyphon kort
Alle roller giver mening. Få det til at ske. Gør Astralis gode igen!'
Med pitas startfemmer ville Astralis være:
-
device
-
jabbi
-
Zyphon
-
HooXi
-
stavn
-
ruggah (Coach)
På fredag skal Astralis forsøge at få vendt skuden efter den katastrofale start, når de møder australske Rooster, som er nummer 102 på verdensranglisten, i Last Chance-stadiet.