
Falcons-danskere reagerer på exit
Med et overraskende nederlag til undertippede RED Canids røg Falcons ud af Pro League, hvorefter et par af de danske spillere på holdet satte ord på nederlaget.
Først og fremmest var det en kortfattet Snappi, som kort efter kampen undskyldte til dem der så kampen med hentydning til deres præstationer på det seneste.
Efter at have leveret en solid indsats ved IEM Cologne 2024 og haft en positiv periode, har Falcons desværre set en nedadgående trend. De missede først IEM Rio efter at være blevet besejret af HEROIC, og efterfølgende røg de ud af BetBoom Dacha Beograd. Falcons har de seneste ni kampe tabt otte af dem, hvor den ene sejr kom i lower bracket-kampen mod ATOX i Pro League, inden de tabte til Virtus.pro og RED Canids.
Bunden af tønden. Undskyld til alle, der ser med, skriver Snappi.
Selvom dupreeh skriver, at der ikke er meget sige, så formår han sige en del mere end sin kaptajn.
Der er ikke meget at sige. Vi leverer en pinlig præstation lige nu, og der er mange ting, der ikke fungerer, som vi gerne vil have. Det er svært at finde ord til situationer som denne, andet end kæmpe skuffelse.
Næste udfordring for Snappi og dupreeh bliver i København, hvor de skal møde verdensetterne fra NAVI i BLAST Premier Fall Final den 25. september.