Grundspillet i POWER Ligaen skal afgøres
LIVE
The MongolZ er videre til slutspillet i ESL Pro League.

The MongolZ banker franskmænd og snupper slutspilsplads

Asiens bedste mandskab sikrede uden de store problemer sejren over 3DMAX.

Søndag sikrede Vitality og Spirit avancement fra ESL Pro Leagues gruppespil, og de får følgeskab af The MongolZ.

Det står klart, efter Asiens bedste hold mandag eftermiddag spillede avancementsopgør mod 3DMAX i ESL Pro Leagues gruppespil, der i disse dage løber af stablen i Stockholm.

The MongolZ tabte søndag til Spirit, mens 3DMAX besejrede Falcons i deres kamp søndag.

Dagens opgør mellem de to begyndte på Dust2, og her var det The MongolZ, der kom bedst fra start. Efter ni runder på CT-siden var det en formsag for Senzu og co. at lukke mappet efter sidebyttet med cifrene 13-4.

Herefter ventede Ancient, og her fortsatte The MongolZ med at være i kontrol. Vi skulle helt hen til syvende runde, før franskmændene fik en runde, og selvom de fik pyntet en smule på det inden sidebyttet, så var The MongolZ foran 8-4 ved pausen.

Efter sidebyttet fik 3DMAX et par runder på boardet, men i sidste ende kunne de ikke hamle op med The MongolZ, der kørte sejren hjem 13-7 og således vandt 2-0.

Sejren betyder, at The MongolZ er klar til slutspillet ved ESL Pro League, mens 3DMAX skal spille igen tirsdag, hvor de har en ny chance for at gå videre. Taber de, er de ude af turneringen.

The MongolZ
2 - 0
3DMAX
Alle maps
The MongolZ K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Munkhbold 'Senzu' Azbayar 37 - 17 +20 109.3 73.0% 1.66
Garidmagnai 'bLitz' Byambasuren 32 - 18 +14 76.9 81.1% 1.38
Usukhbayar '910' Banzragch 30 - 18 +12 69.9 73.0% 1.34
Ayush 'mzinho' Batbold 23 - 20 +3 72.8 78.4% 1.17
Sodbayar 'Techno' Munkhbold 20 - 28 -8 72.2 78.4% 1.00
3DMAX K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Alexandre 'bodyy' Pianaro 23 - 28 -5 74.8 67.6% 0.93
Filip 'Graviti' Brankovic 24 - 28 -4 68.2 56.8% 0.84
Pierre 'Ex3rcice' Bulinge 22 - 30 -8 69.5 59.5% 0.72
Bryan 'Maka' Canda 15 - 27 -12 52.7 62.2% 0.71
Lucas 'Lucky' Chastang 17 - 29 -12 50.6 64.9% 0.65
Faktaboks

ESL Pro League Sæson 21

3-0 - Videre

  • Spirit

  • Vitality

3-1 - Videre

  • The MongolZ

2-1

  • NAVI

  • G2

  • Verden Liqiuid

  • MOUZ

2-2

  • 3DMAX

1-2

  • Eternal Fire

  • Falcons

  • GamerLegion

  • Brasilien FURIA

  • Brasilien paiN

  • SAW

0-3 - Ude

  • Brasilien MIBR

  • TYLOO

#1(Med 0 svar)
10. marts 2025 kl. 15:37
drJohansen
Vi sender lige en varm hilsen til mongoliet. :)
#2(Med 0 svar)
10. marts 2025 kl. 17:26
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Senzu har godt nok været god i år
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.