Aleksib og w0nderful takker hinanden for endnu en finaleplads.

NAVI kæmper sig i endnu en finale

FaZe var tæt på at overraske mod NAVI, men i sidste ende tog verdens nummer 1 sejren og finalepladsen.

NAVI er på vej mod sin fjerde titel i 2024, efter Aleksib og kompagni netop har slået karrigan og FaZe i semifinalen 2-1.

Kampen blev skudt i gang på Inferno, hvor NAVI-mandskabet hurtigt fik sat sig på kampen efter en stærk CT-side med otte runder. Efter pausen løb NAVI med en stensikker pistolrunde, som banede vejen mod sejr på første map.

broky og resten af FaZe vågnede dog for alvor op to runder inde i anden halvleg, da de meget imponerende formåede at vinde ni runder i streg og dermed vinde mappet med cifrene 13-10. NAVI havde to næsten sikre runder, hvor de burde have lukket mappet, men et par fejlbeslutninger gjorde det muligt for FaZe at tage mappet.

Og det var som om, at gassen var løbet tør i NAVI-lejren, eller også var FaZe bare mødt op i vaskeægte arena-form, for de fortsatte nemlig dominansen på Ancient, hvor de satte en mur op på defensiven.

Da karrigan samtidig fik orkestreret en stærk pistolrunde og udbyggede føringen til 10-4 i anden halvleg, så det lige pludselig rigtig godt ud for FaZe.

Men så var det Aleksibs tur til at lege forsvarsklippe, hjulpet godt på vej af w0nderful, der som sidste mand blev ved med at pille FaZes angreb fra hinanden. Det beviste han særligt i mappets sidste runde, hvor han med et 1v2-clutch sikrede et 3. map for NAVI.

Nu var det NAVIs tur til at starte som lyn og torden. Verdens bedste hold havde fundet sig selv, og Aleksib løb om hjørner med FaZe på T-siden af Anubis. 10-2.

Der var desværre ikke mere i FaZe og karrigan, og med en vunden pistolrunde på CT-siden kunne NAVI køre sejren sikkert hjem 13-2.

Natus Vincere
2 - 1
FaZe
Alle maps
Natus Vincere K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Ihor 'w0nderful' Zhdanov 47 - 36 +11 80.8 87.1% 1.30
Justinas 'jL' Lekavicius 46 - 41 +5 81.4 71.0% 1.20
Valeriy 'b1t' Vakhovskiy 47 - 38 +9 69.9 79.0% 1.15
Mihai 'iM' Ivan 42 - 44 -2 85.6 74.2% 1.13
Aleksi 'Aleksib' Virolainen 40 - 43 -3 71.4 77.4% 1.10
FaZe K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Helvijs 'broky' Saukants 61 - 38 +23 91.7 83.9% 1.42
Robin 'ropz' Kool 43 - 44 -1 79.9 77.4% 1.08
Danmark Finn 'karrigan' Andersen 35 - 49 -14 66.9 72.6% 0.87
David 'frozen' Čerňanský 31 - 43 -12 56.5 69.4% 0.83
Håvard 'rain' Nygaard 32 - 49 -17 59.3 61.3% 0.76
#1(Med 0 svar)
29. september 2024 kl. 00:42
Eath
De sidste to maps var spændende til sidst!
#2(Med 0 svar)
29. september 2024 kl. 00:43
Kristja
Kæft et choke fra FaZe.... Ellers nogle crazy runder på Inferno, som så også var noget af et choke fra NaVi.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.