Beccie og resten af Preasy har 15 point efter syv kampe.

Tre hold deler førstepladsen ved halvvejspunktet

Preasy, Denial og Sashi Academy går til ferie med samme antal point.

I dag blev de sidste kampe spillet, inden transfervinduet åbner næste uge, hvor holdene får mulighed for at lave ændringer på sine holdkort.

Et af holdene, som umiddelbart godt kunne trænge til at få rystet posen, er Copenhagen Wolves Academy, der går på ferie uden en eneste sejr.

Det var dog lige før, at de fik hul på bylden i deres sidste kamp her til aften, da WOPA skulle bruge samtlige runder af ordinær spilletid, før de lukkede mappet. I aftenens to andre kampe blev det til røvfulde mod Preasy og Denial.

Netop Denial viste sig også at være storspillende her til aften, da mertz og kompagni vandt alle sine tre opgør. Først vandt topholdet en tæt kamp mod WOPA, hvorefter det blev til to sikre sejre mod MASONIC og som bekendt Wolves Academy.

Det var heller ikke den bedste dag på kontoret for Xi, der inden dagens kampe lå på førstepladsen alene. Inspires tropper tabt nemlig begge dagens kampe, som var mod Preasy og Sashi Academy.

Aftenens sidste kamp stod mellem akademiholdene Astralis Talent og Sashi Academy, hvor det sidstnævnte hold løb med sejren og dermed sikrede sig en placering blandt toppen.

Denials vigtige sejre her til aften sender dem op på en delt førsteplads sammen med Preasy og Sashi Academy. Meget overraskende ligger WOPA og MASONIC nede i den anden ende af tabellen med Wolves Academy bag dem uden point.

#1(Med 1 svar)
8. oktober 2024 kl. 07:20
HUNDEN
Major deltager
Vundet Dust2 Masters 3 gange
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sashi
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det lugter af et trofæ mere til Sashi
#2(Med 0 svar)
8. oktober 2024 kl. 08:00
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Fire på stribe? :O
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.