Holdkaptajn tager prisen som Ugens Spiller
Vi er nu officielt halvvejs i den 27. sæson af POWER Ligaen, og holdene går nu på en velfortjent ferie, inden det efter efterårsferien igen går løs i Danmarks stærkeste CS-liga.
Efter første halvdel af sæsonen er det Sashi Academy, som kan lune sig på POWER Ligaens førsteplads, og der er nu lidt ekstra at lune sig på hos holdets kaptajn, Dengzoe.
Han er nemlig blevet kåret af Dust2.dks brugere til Ugens Spiller i POWER Ligaen, efter solide præstationer i sejrene over henholdsvis Astralis Talent og XI.
Særligt mod XI var den 21-årige Sashi Academy-kaptajn i hopla og toppede scoreboardet.
Med i opløbet var også de to Denial-spillere mertz og Andree, der fik henholdsvis 33 og 12 procent af stemmerne.
Sådan fordelte stemmerne sig:
-
Dengzoe - 55%
-
mertz - 33%
-
Andree - 12%