BILLETSALGET TIL DEN STORE FINALE ER ÅBENT
LIVE
Sådan så det ud ved sidste års udgave.

Onsdag starter Elisa Masters Espoo - her er alt, du skal vide

Tre danske spillere er med i den finske turnering, der har 1,3 mio. kroner på højkant.

I morgen bliver 2024-udgaven af Elisa Masters Espoo skudt i gang, hvor otte hold spiller om den samlede præmiepulje på 1,3 mio. kroner.

Blandt de otte mandskaber er HEROIC, som efter en velspillende turnering ved IEM Rio, må antages at være en af favoritterne til at gå hele vejen.

Foruden de to danskere på HEROIC stiller også gla1ve op med ENCE, som nok forventer at have publikum med sig, såfremt hjemmebaneholdet JANO ikke skulle nå slutspillet.

Både HEROIC og ENCE er havnet i samme gruppe, hvor også sydamerikanske 9z og polske Rebels er at finde. Især det sydamerikanske mandskab har været velspillende over en længere periode, hvorfor HEROIC og ENCE får hård kamp om avancement.

I den anden gruppe er en af de andre forhåndsfavoritter i form af The MongolZ. Resten af gruppen udgøres af handicappede NIP, ukrainske B8 og hjemmebaneholdet JANO.

Grupperne

Gruppe A

  • The MongolZ

  • Sverige NIP

  • B8

  • JANO

Gruppe B

  • HEROIC

  • ENCE

  • 9z

  • Rebels

Format

Som kort nævnt ovenstående er de otte hold blevet fordelt i to grupper á fire hold, hvor kun de to bedste fra hver gruppe går videre til slutspillet.

Gruppespillet bliver afviklet med det velkendte GSL-format, hvor holdene mødes i en indledende Bo1-kamp, hvorefter man spiller en taber- eller vinderkamp, alt efter om holdet har vundet eller tabt sin kamp.

Hvis man vinder sin første kamp, møder man det andet vindende hold fra den anden kamp i gruppen - og omvendt, hvis man skulle tabe sin indledende kamp. Disse kampe bliver spillet som Bo3.

Herfra går vinderen fra vinderkampen videre til slutspillet, mens taberen fra taberkampen er ude. De to hold tilbage mødes i en afgørende kamp - deciderkampen - om at nå slutspillet, der bliver afviklet som single-elimination med Bo3-semifinaler og en Bo5-finale.

Faktaboks

Kampprogram

Onsdag - gruppe A

  • 12:00 - The MongolZ vs. JANO

  • 13:00 - Sverige NIP vs. B8

  • 16:00 - Vinderkampen

  • 18:30 - Taberkampen

Deciderkampen spilles på fredag.

Torsdag - gruppe B

  • 12:00 - HEROIC vs. Rebels

  • 13:00 - ENCE vs. 9z

  • 16:00 - Vinderkampen

  • 18:30 - Taberkampen

Deciderkampen spilles på fredag.

Fredag - deciderkampene

  • 15:30 - Deciderkampen i gruppe A

  • 18:00 - Deciderkampen i gruppe B

Lørdag - semifinalerne

  • 15:30 - Semifinale 1

  • 18:00 - Semifinale 2

Søndag - finalen

  • 16:00 - Finale

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.