WOPA-spiller om sæsonstart: "Ikke noget, vi kan være tilfredse med"
Inden denne sæson gik i gang lavede WOPA store armbevægelser ved at hente både stortalentet sL1m3 og POWER Liga-veteranen PR1mE, der har vundet ligaen fire gange.
Forventningerne var derfor naturligvis store for mandskabet, som ikke har formået at leve op til dem, da de ved halvvejspunktet blot ligger på en 7. plads og dermed til at spille om overlevelse i relegation.
I WOPA-lejren lægger man ikke skjul på, at den første del af POWER Ligaen ikke har været godkendt eller tilfredsstillende.
Det er selvfølgelig ikke noget, vi kan være tilfredse med, men vi må også bare erkende, at vi desværre har haft en masse kampe, hvor vi selv har stået for de tabte kampe. Det har lidt været vores egne fejl, som har kostet os flere kampe, og det har også været et problem i andre ligaer. Så vores hovedfokus de sidste to ugers tid har været at finde rytmen sammen.
Hvad tror du, der er gået galt?
Vi har tabt en masse runder, som aldrig nogensinde skulle have været tabt, og det koster bare det ekstra i Bo1-kampe, især med MR12. Udover det har vi haft flere kampe med en virkelig dårlig start på kampen og hurtigt kommet bagud 5-0 eller 6-0, så bliver ens half bare hård, fortæller PR1mE og uddyber:
Udover det har vi - grundet den ikke så store mængde tid sammen - ikke altid haft løsningerne på modstanderne ting i form af aftaler, og derfor er vi blevet fanget.
Der er stadig syv kampe tilbage af ligaen, og nu har holdet også haft tid til at spille sig mere sammen, som skal være med til at undgå, at de taber kampene til sig selv igen.
Vi skal vågne op. Vi har som sagt selv stået for vores tabte kampe, og vi er derfor også selv herre over resultaterne. Vi har haft lidt mere tid sammen, og efterhånden en del officielle sammen til at rette diverse ting
Sigter stadig efter slutspillet
Selvom WOPA i øjeblikket ligger på en 7. plads, har de faktisk kun tre point op til fjerdepladsen, som giver adgang til slutspillet.
Derfor er ambitionen stadig den samme i WOPA-lejren.
Målet er 100% stadig slutspillet, og jeg er også rimelig overbevist om, at vi nok skal nå at ramme slutspillet.
Hvor skuffende ville det være at misse slutspillet og LAN-finalerne?
Det ville nok være super skuffende for alle på holdet ikke at ramme slutspillet, men pt tager vi en kamp af gangen, slutter PR1mE.
WOPA er:
-
PR1mE
-
Gnøffe
-
sL1m3
-
Vster
-
leakz
WOPAs næste opgør er den 21. oktober mod Denial, der ligger på en andenplads i ligaen.