WOPA VINDER POWER LIGAEN SÆSON 27
LIVE
Sådan så Guild Eagles' seneste CS-hold ud. Foto: Guild Esports.

Guild Eagles opkøbt af amerikansk selskab

Et amerikansk selskab har købt David Beckhams organisation for 890.000 kroner.

Det amerikanske sportsinvesteringsselskab DCB Sports har opkøbt David Beckhams organisation, Guild Eagles, for knap 890.000 kroner.

Det skriver EsportsNews.uk.

Med købet har DCB Sports fået samtlige af Guild Eagles' aktiver og overtaget gældsforpligtelser, som svarer til 17,8 mio. kroner.

Ifølge mediet vil DCB Sports overtage og drive Guild Eagles gennem en ny koncern, Guild Esports and Gaming Ltd.

Betalingen på knap 890.000 kroner vil blive brugt som arbejdskapital for Guild Esports PLC, mens direktørerne gennemgår og overvejer de næste skridt for selskabet.

Guild Eagles har hverken haft et mandligt eller kvindeligt CS2-hold siden henholdsivs slutningen og starten af maj. Det mandlige mandskab formåede heller ikke at kvalificere sig til årets første major i København, da GamerLegion eliminerede dem i Last Chance-stadiet.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.