Danske stjerner tæt på finaler i Finland og Serbien
Denne lørdag står i de danske stjerners tegn, når ENCE, HEROIC, og fnatic med blameF alle kæmper om finalepladser på LAN.
Gruppespillet i både Elisa Masters Espoo og RES Regional Championship sluttede fredag. Dermed er semifinalerne på plads, hvor fire danske stjerner skal i aktion.
Fredag sikrede gla1ve og hans nye, unge holdkammerater sig en plads i semifinalerne med ENCE, mens HEROIC havde en velfortjent fridag. Samtidig fandt blameF i Serbien ud af, at det bliver Nemiga, han skal kæmpe imod om en finaleplads.
I Serbien kæmper blameF om en finaleplads mod Nemiga. Kampen starter allerede klokken 12. Finalen spilles senere på dagen, så hvis fnatic kommer i finalen skal de i aktion igen. Finalemodstanderen bliver mellem Sangal eller UNPAID, som spiller den anden semifinale i Serbien.
blameF har den bedste rating alle spillere i turneringen med 1.48.
Dansk succes i Finland
I Finland skal gla1ve med sin finiske organisation forsøge at spille sig i finalen. Fredag aften sikrede de sig en plads i slutspillet foran et begejstret hjemmebanepublikum ved at besejre 9z i overbevisende stil.
I lørdagens første semifinale står de over for The MongolZ, som sammen HEROIC kommer ind til turneringen som favoritterne til at løfte trofæet.
Heroic, med deres danske stjernespillere, møder B8 i deres semifinale. Efter to sejre i gruppespillet er holdet klar til at bygge videre på deres stærke form fra IEM Rio 2024, hvor de kun var to runder fra en finaleplads.
Finalen i Finland spilles søndag.
Finale i Serbien
Semifinale i Finland