gla1ve spiller sin første finale i over to år
Årets udgave af Elisa Masters Espoo, er ved at være ved vejs ende. Der resterer blot en enkelt kamp i turneringen. Det er finalen, som afvikles her til eftermiddag. En finale, som har deltagelse af intet mindre end tre danskere.
Den ene af de tre danskere, er ENCEs holdkaptajn, gla1ve. Han, og resten af ENCE-mandskabet, sikrede sig finalepladsen med en sejr over The MongolZ, i den ene af gårsdagens to semifinaler. Det var en hårdt tilkæmpet sejr for ENCE, hvor de blandt andet undervejs tabte 13-1 på Mirage.
Det gjorde dog ikke noget, at gla1ve og co. fik smæk undervejs. De gjorde arbejdet færdigt på det første og det tredje, og afgørende, map. Og det var nok til, at sikre dem finanepladsen.
En finaleplads, der for gla1ves vedkommende, er hans første af slagsen i lidt over to år. Sidst han stod i en finale, var tilbage i juni 2022, i den svenske by, Lund. Her nåede han, sammen sit daværende hold, Astralis, frem til finalen i Pinnacle Cup Championship, hvor de dog måtte se sig besejret af HEROIC.
Netop HEROIC, bliver i øvrigt også denne gang finalemodstanderen for gla1ve og hans hold.
Således satte HEROIC, med gla1ves to landsmænd, sjuush og TeSeS, på holdkortet, i går aftes ukrainske B8 på plads, i turneringens anden og sidste semifinale.
Der var ingen slingen i valsen hos formstærke HEROIC, der sikkert spillede sig videre til finalen foran det finske publikum i Espoo. Med sejren spillede sjuush og TeSeS sig i deres første finale, med HEROIC, siden BLAST Premier Spring-finalen sidste år. En finale de gik hen og vandt.
Om de ligeledes kan gå hele vejen denne gang, eller om det bliver gla1ve og ENCE, der ender med at løfte trofæet i Elisa Masters Espoo, finder vi ud af fra klokken 16:00, hvor finalen skydes igang.
Revancheopgør for gla1ve og ENCE
Der spilles bedst af fem i finalen, så publikummet i arenaen i Espoo, og seerne derhjemme i stuerne, kan potentielt set se frem til en marathondyst.
Hvorvidt vi ender med, at få en marathondyst, vil tiden vise. Sikkert er det dog, at der er tale om et revancheopgør for gla1ve og ENCE. Både i den forstand, at gla1ve tabte til HEROIC i sin sidste finaledeltagelse, men også i den forstand, at HEROIC slog ENCE tidligere i denne turnering.
De to hold tørnede således sammen i gruppespillet, med en HEROIC-sejr til følge. Opgøret endte med en samlet 2-0-sejr til HEROIC, efter to gange 13-10.
Kan HEROIC fortsætte deres gode form, og krone det med en titel? Eller formår gla1ve og ENCE, at tage revanche mod HEROIC, og dermed gå hele vejen?
Følg finalen direkte her, fra kl. 16, for at få svaret: