Den 20-årige rifler er ikke længere en del af startfemmeren i OG.

OG bænker belgier - svensker på prøve

Nexius er angiveligt ved at blive skiftet ud med en svensker.

Chr1zN, Buzz og resten af OG-mandskabet får sig snart en ny holdkammerat, da organisationen tirsdag har bænket Nexius og gjort en plads ledig på startfemmeren.

Det har organisationen annonceret på X.

Den belgiske rifler har fået lov til at søge nye udfordringer, ligesom organisationen fortæller i X-opslaget, at de kommer til at anvende stand-ins i kommende turneringer, indtil de har fundet en erstatning.

Meget tyder dog på, at OG-holdet allerede har udset sig en erstatning, da draken afslørede i et interview, at hans holdkammerat fra Johnny Speeds, spooke, er ved at prøve med OG.

I de seneste par kampe har OG spillet med slovakiske M1key. Her er det blevet til en sejr og et nederlag mod henholdsivs Virtus.pro og 3DMAX.

OG er nu:

  • Danmark Chr1zN

  • Danmark Buzz

  • F1KU

  • MoDo

  • Lambert (Coach)
    --

  • k1to (Bænket)

  • Nexius (Bænket)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.