På første map var sjuush forrygende.

HEROIC overvinder brasiliansk forskrækkelse

Trods en hård start på Ancient, så fik HEROIC hevet sejren i land.

Det var ikke altid lige kønt, men HEROIC fik til sidst hevet sejren i land, da de onsdag eftermiddag tørnede sammen med Legacy i gruppe C ved Thunderpick World Championship 2024.

Brasilianerne kom ellers bedst fra start på Ancient, hvor de kunne tage en pauseføring på 9-3. Herefter vågnede HEROIC dog op til dåd, og særligt sjuush viste højt niveau.

Der skulle overtid til, før HEROIC kunne snuppe sejren 16-14, og dermed kunne det hele afgøres allerede på Dust2.

Her var alt lige frem mod pausen, men ovre på CT-siden var HEROIC hele tiden et skridt foran - i første omgang i hvert fald. For trods fire map- og matchpoint kunne HEROIC ikke lukke kampen i ordinær tid.

Vi skulle derfor have endnu en omgang overtid i spil, og her var Legacy stærkest og tog mappet 16-13.

Tredje map skulle derfor i brug, og her var det Anubis, der dannede ramme om løjerne.

Her kom HEROIC bedst fra start, men Legacy kæmpede sig tilbage og kunne gå til pause foran 7-5. Så snart HEROIC kom over på T-siden, så rullede de dog kanonerne ud.

Her var det især TeSeS og NertZ, som skød fra sig, og denne gang skulle der ikke overtid til.

HEROIC tog mappet 13-8 og vandt således 2-1.

Sejren sender HEROIC videre til gruppefinalen senere i dag, hvor vinderen af kampen mellem Imperial og NIP venter. Legacy møder taberen af det opgør.

HEROIC
2 - 1
Legacy
Alle maps
HEROIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Danmark Rasmus 'sjuush' Beck 60 - 52 +8 83.8 73.8% 1.17
Danmark René 'TeSeS' Madsen 64 - 56 +8 84.6 70.0% 1.14
Abdul 'degster' Gasanov 58 - 50 +8 70.2 76.2% 1.05
Damjan 'kyxsan' Stoilkovski 51 - 53 -2 69.6 81.2% 1.04
Guy 'NertZ' Iluz 55 - 62 -7 81.5 72.5% 1.01
Legacy K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Brasilien Guilherme 'saadzin' Pacheco 59 - 51 +8 76.1 76.2% 1.11
Brasilien Gabriel 'NEKIZ' Schenato 59 - 64 -5 92.3 75.0% 1.09
Brasilien Bruno 'latto' Rebelatto 53 - 55 -2 78.6 73.8% 1.07
Brasilien Eduardo 'dumau' Wolkmer 58 - 53 +5 73.7 73.8% 1.07
Brasilien Bruno 'b4rtiN' Câmara 43 - 67 -24 54.9 67.5% 0.74
#1(Med 1 svar)
23. oktober 2024 kl. 15:07
JakobHelms
Hold da op hvor var Heroic altså heldige at hive første map hjem. Legacy lignede et langt mere samspillet hold i dag.
#2(Med 0 svar)
23. oktober 2024 kl. 15:50
Hunt
Enig, skidt at det når at blive så close..

Map 1 var mere held at Legacy ikke er super gode og bare falder sammen i anden halvleg..
#3(Med 0 svar)
23. oktober 2024 kl. 17:35
Unlucky-Luke
godt og se de to danskere på toppen :=)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.