WOPA VINDER POWER LIGAEN SÆSON 27
LIVE

Tæt løb om oprykning til 1. division

Det spidser til i Ligaens 2. division, hvor det ser ganske tæt ud i begge grupper efter dagens opgør.

Efter sidste uges transfervindue er POWER Ligaens divisioner nu tilbage for fuld udblæsning.

Onsdagens kampprogram bød blandt andet på et topbrag i 2. division A, hvor Orange Logo prøvede kræfter med Frb. Falcons, der topper gruppen.

Det endte med en storsejr til Falcons på Anubis, hvorved de altså har vundet 10 ud af 11 kampe indtil videre.

Orange Logo kan trøste sig med, at det trods nederlaget til Falcons alligevel blev til to sejre i dag. Mandskabet havde nemlig et tæt pakket program, da de mødte Esport Taasinge og WOPA Project X tidligere på aftenen.

Med yderligere to sejre i rygsækken efter dagens kampe ligger Orange Logo nu på en andenplads i gruppen stærkt efterfulgt af Vendetta Gaming og WOPA Project X.

Orange Logo møder netop Vendetta Gaming i næste uge, i hvad der kan blive en afgørende kamp. Sidst de to mandskaber mødtes smadrede Motiv og co. Vendetta Gaming med 13-2, hvorfor det bliver spændende at se, om de kan komme igen på hjemmebane.

Se highlights fra kampene på liga-siden ved at trykke på resultaterne herover.

I 2. divisionens gruppe B har Floki Esport taget føringen, da de i dag vandt et af deres to opgør.

Gruppen ser dog fortsat tæt ud, da Flokis nederlag var til ingen ringere end gruppens nummer tre, AUC x Prestige, der nu har både slået og tabt til Floki Esport og Future Gaming, som topper tabellen.

AUC x Prestige-mandskabet står altså indbyrdes lige med nummer ét og to.

I POWER Ligaens 2. division rykker vinderne af gruppe A og B direkte op i 1. division i næste sæson, mens andenpladserne skal dyste om oprykning i relegation. Ender man derimod på en tredjeplads, så fortsætter man i 2. division i næste sæson.

Se highlights fra kampene på liga-siden ved at trykke på resultaterne herover.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.