WOPA VINDER POWER LIGAEN SÆSON 27
LIVE
TeSeS var storspillende for HEROIC i dagens kamp.

HEROIC og OG skal til Berlin - blameF misser LAN-finalerne

HEROIC og OG gik videre med sejre mod henholdsvis fnatic og BIG.

De to første af fire afgørende kampe om at nå LAN-finalerne i Thunderpick World Championship er overstået, hvor HEROIC og OG snuppede sejre mod henholdsvis fnatic og BIG.

Dagens første kamp stod mellem BIG og OG. Det sidstnævnte hold sagde tidligere på ugen farvel til Nexius og har i den forbindelse brugt slovakiske M1key som stand-in.

Den unge slovak leverede også på serveren, men han var langtfra den bedste i dag, da MoDo brændte serveren fuldstændig af med en rating på 1.58 over tre maps.

Rumæneren gjorde sit for at komme godt fra start i opgøret på Dust2, men tyskerne formåede at vinde mappet på baggrund af en stærk T-side.

Danskerholdet fra OG svarede dog stærkt igen med at snuppe en snæver sejr på Vertigo, hvilket sikrede dem et tredje og afgørende map, hvor de dominerede tyskerne fuldstændig med en 13-1-sejr.

BIG
1 - 2
OG
Alle maps
BIG K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Karim 'Krimbo' Moussa 42 - 43 -1 81.0 73.3% 1.09
Florian 'syrsoN' Rische 38 - 39 -1 71.2 71.7% 0.99
Rigon 'rigoN' Gashi 40 - 46 -6 71.5 66.7% 0.89
Johannes 'tabseN' Wodarz 31 - 46 -15 68.1 68.3% 0.85
Jon 'JDC' de Castro 28 - 45 -17 49.7 63.3% 0.72
OG K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Mădălin-Andrei 'MoDo' Mirea 59 - 27 +32 93.2 88.3% 1.58
Maciej 'F1KU' Miklas 41 - 32 +9 87.6 83.3% 1.24
Jakub 'M1key' Krausko 43 - 37 +6 78.1 83.3% 1.14
Danmark Christian 'Buzz' Andersen 38 - 38 +0 61.4 75.0% 1.03
Danmark Christoffer 'Chr1zN' Storgaard 38 - 47 -9 71.1 70.0% 0.94

TeSeS viser vejen

Den næste kamp på programmet stod mellem HEROIC og fnatic, hvor den bedste dansker på serveren uden tvivl var at finde i HEROIC-lejren.

TeSeS var her, der og alle vegne, da han og HEROIC meget overlegent formåede at vinde opgøret med 2-0 mod en usynlig blameF, der ikke fik et ben til jorden.

Begge maps blev vundet med cifrene 13-10, hvilket sikrer dem en plads videre til LAN-finalerne i Berlin sammen med OG.

De to sidste hold til LAN-finalerne bliver fundet i aften. I skrivende stund er The MongolZ og Imperial i duel, mens den sidste kamp står mellem BESTIA og 3DMAX.

HEROIC
2 - 0
fnatic
Alle maps
HEROIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Danmark René 'TeSeS' Madsen 46 - 27 +19 99.5 82.6% 1.62
Abdul 'degster' Gasanov 39 - 26 +13 88.7 87.0% 1.37
Guy 'NertZ' Iluz 36 - 31 +5 87.0 82.6% 1.27
Danmark Rasmus 'sjuush' Beck 30 - 33 -3 72.2 73.9% 1.05
Damjan 'kyxsan' Stoilkovski 22 - 27 -5 54.0 67.4% 0.91
fnatic K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Matúš 'MATYS' Šimko 37 - 35 +2 81.8 56.5% 1.06
Sverige Freddy 'KRIMZ' Johansson 32 - 34 -2 76.2 78.3% 1.04
Alexandre 'bodyy' Pianaro 25 - 40 -15 75.3 73.9% 0.86
Danmark Benjamin 'blameF' Bremer 29 - 34 -5 67.4 60.9% 0.78
Sverige Tim 'nawwk' Jonasson 20 - 31 -11 42.9 65.2% 0.66
#1(Med 0 svar)
26. oktober 2024 kl. 18:38
Hunt
Blamef er nok den med det største drop off i stats lige så snart fnatic møder et top 5, 10 eller top 20 hold.. Måske fordi fnatic er mod helt så mange eco runder som mod tier 3-4-5 hold lol

hltv.org/stats/players/15165/blamef?startDate=2024..
#2(Med 1 svar)
26. oktober 2024 kl. 20:03
JakobHelms
De stats du viser der er endda båret af hans tid i Astralis. Det er selvfølgelig low sample size, men i Fnatic er hans kampe mod top 5 to maps hvor han blev fuldstændig kørt over af MOUZ, denne her kamp mod Heroic og så en BO1 mod Complexity hvor han faktisk performede med en 1.66. Ikke så godt at poste en rating under 0.60 i tre ud af fem maps mod top-10 hold i år.

hltv.org/stats/players/15165/blamef?startDate=all&..
#3(Med 0 svar)
26. oktober 2024 kl. 20:05
Hunt
Tog også mest bare hele 2024 for at have en bedre sample size, end at køre noget op over en enkelt kamp eller lign.

Men du har helt ret..
#4(Med 2 svar)
26. oktober 2024 kl. 21:04
Udknud
Synes det går helt under radaren hvor vigtig en turnering TP er for den som vinder.
Det er simpelthen årets nemmeste boost af ranking på et tidspunkt hvor det er super vigtigt at positionere sig til invites til næste års store turneringer.

Der er 500.000 i førstepræmie i TP som er det samme som world finals og majoren(!!).

Prøv at se på de hold som er med her.. vinderen (forhåbentlig Heroic) kommer til at blive "boosted" helt op i toppen af Valve ranking via præmiechecken.
Der er selvfølgelig ikke så mange LAN wins i at vinde, men præmiechecken.. omg.

Skulle et hold som OG vinde den her, så vil de også katapultere op i top 24 og være direkte inviteret til alle de store turneringer det første stykke tid af 2025.

500.000 er en kæmpe præmiesum, kæmpe!!
Til sammenligning gav igen IEM Rio 100.000 ligesom Ence også lige vandt 100.000 i Espoo.
Pt er det kun Navi som har indtjente præmiepenge på mere end 500.000 på valve ranking og Heroic står f.eks. pt på 112.000.

Ligegyldigt hvilket hold som vinder vil denne check alene gøre at holdet ryger op blandt de 5 mest vindende hold og de vil få max point (1.0) i Bounty offered kategorien og de vil holde den i et pænt stykke tid.

Husk, indtjente præmiepenge er IKKE justeret efter hvor vigtig turneringen er på Valve ranking, så TP præmiechecken tæller nøjagtig lige så meget som at vinde world finals i Blast og Majoren(!) på valve ranking.

Det her var måske den kamp som kunne have gjort størst forskel i år for fnatic. Hvis de havde slået Heroic havde oddsene for at sikre sig direkte adgang til alle turneringer næste år været virkelig gode.

Jeg er ikke overrasket over at Mongolz er tilmeldt turneringen og måske også ender med at snuppe checken.
De har konsekvent deltaget i alle de lukrative banana cup turneringer. Der er nok en i deres organisation som har ulejliget sig med at læse valve ranking reglerne..
#5(Med 0 svar)
26. oktober 2024 kl. 22:38
Hunt
+1 Helt enig, sidder også og jubler på Heroic vegne. En sejr her ville få sat Heroic op utrolig godt for 2025 og give en god ro at majoren ikke bliver så vigtig for deres 2025. Som fx NIP og Astralis hvor en misset major = panik for 2025 ift at komme med til noget som helst. Ence kan også nævnes her.
#6(Med 0 svar)
27. oktober 2024 kl. 09:56
JakobHelms
Jeg er særligt glad for at OG har hentet en enorm livline her :-).
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.