Få sat alarmen: Astralis møder verdens bedste hold
Til november bliver de skæbnesvanger RMR-turneringer skudt i gang, men inden da skal den sidste tier 1-turnering lige afgøres.
Otte af verdens bedste hold er nemlig rejst til Singapore for at spille med om den samlede præmiepulje på 6,9 mio. kroner i BLAST Premier World Final.
Tidligt onsdag morgen bliver de indledende kampe afviklet, hvor ingen ringere end Astralis har fået æren af at åbne ballet, når de møder verdens bedste hold, NAVI.
Kampen bliver afviklet som Bo3, hvor det vindende hold som minimum allerede vil være sikret en plads i kvartfinalen og at spille foran publikummet inde i arenaen.
Taberen i kampen skal derimod en tur ned i lowerbracket og spille mod taberen i det andet opgør i gruppen, som står mellem MOUZ og FaZe.
I den anden gruppe skal G2 skyde det hele i gang mod mithRs Liquid, hvorefter ZywOo og Vitality møder donk og Spirit.