Kampen om oprykning: Tre point adskiller fem hold
Udover de fem hold kan LUX Esport på sjetteplads med seks point op til førstepladsen stadig nå at rykke direkte op i 2. division.
Onsdag aften bød på kampe i divisionerne, hvor flere hold nærmer sig oprykning til forskellige divisioner, mens andre kæmper for at overleve.
Først skulle Egedal Esport Aspects og Næstved Esport Ascetic kæmpe om tre point i 4. division, hvor Knæskyderne allerede har sikret sig direkte oprykning. Begge mandskaber ligger lige på grænsen til relegationskampene, hvor en plads i 3. division er på højkant.
Kampen endte med en sejr til Næstved-mandskabet, som gik fra serveren med tre point.
I 2. division A viste Dust2tv tre kampe. Først sejrede Fortress-holdet, der havde tabt tre kampe i træk, i kampen mod WOPA Washed, som ligger til direkte nedrykning med ni point efter 13 kampe.
Efterfølgende skulle Vendetta Gaming møde Orange Logo, idet begge mandskaber kæmper om en andenplads i divisionen, mens Frb. Falcons er stukket af alene i toppen af tabellen. Vendetta vandt kampen i sikker stil med 13-6 på Inferno.
I den sidste kamp onsdag aften i 2. division vandt WOPA Project X over Sørby Esport med 13-2.
Onsdag bød også en kamp i 1. division, hvor bundholdet SERA Ascent overraskende tog tre point fra MASONIC Academy.
Fem hold kæmper om oprykningspladser - 13-årig laver 30 kills i holdets første sejr
Masser af spænding er der i 3. division C, hvor kun tre point skiller top fem.
Ingen Arme var de store vindere denne onsdag, da de løb afsted med to sejre, herunder en sejr over andenpladsen fra Sørby Brutal.
Fortress Academy tabte deres første 13 kampe i divisionen, men fik endelig hul på bylden, da de vandt 13-8 over et skuffende Vilde huskatte-hold, som kunne have spillet sig op på førstepladsen. 13-årige Lynch var dagens mand i skysovs for Fortress-mandskabet, da han sluttede kampen med en 30-bomb.
I næste uge fortsætter kampene i divisionerne, hvor slutningen af sæson 27 nærmer sig.
POWER Ligaen bliver denne sæson afgjort med den største LAN-finale hidtil, hvor der er en dag med en masse fede aktiviteter i vente.
Foruden kampene i slutspillet vil det være muligt at spille 1vs1 mod Pimp, prøve sit held på lykkehjulet og vise sig frem i en quiz. Desuden vil der være en giveaway på scenen.
Billetter kan købes her
Tidsplanen til POWER Liga-slutspillet er som følger:
-
14:00 - Dørene åbner og shoppen åbner
-
14:30 - Semifinalen starter
-
16:00 - 1vs1 mod Pimp starter
-
17:00 - Lykkehjul åbner
-
18:00 - 1vs1 mod Pimp slutter
-
18:05 - Quiz på storskærmen
-
18:25 - Velkomsttale
-
18:30 - Finalen starter
-
19:20 - Giveaway på scenen
-
19:30 - Lykkehjul lukker
-
22:00 - Shoppen lukker
-
23:00 - Dørene lukker
Tidsplanen er foreløbig og kan løbende ændres