59% af billetterne er reserveret
POWER Liga-slutspillet begynder at nærme sig med hastige skridt, da det hele skal afgøres i eventstedet Ø6, som ligger 15 minutters gang fra Odense Station, om lidt mere end to uger.
Der er stadig ledige billetter, hvis du ønsker at være en del af den festlige dag. Indtil videre er 59% af billetterne blevet reserveret.
I denne sæson af POWER Ligaen bliver slutspillet afviklet med et nyt format, da tre hold kvalificerer sig til LAN-finalerne gennem et online GSL-gruppespil med de fire bedste hold fra grundspillet.
Vinderen af GSL-gruppen går direkte videre til finalen den 23. november, mens anden- og tredjepladsen mødes i 'semifinalen' tidligere på dagen, hvorfor man altså har mulighed for at se to kampe i Ø6.
Foruden kampene i slutspillet vil det være muligt at spille 1vs1 mod Pimp, prøve sit held på lykkehjulet og vise sig frem i en quiz. Desuden vil der være en giveaway på scenen.
Billetter kan købes her
Tidsplanen til POWER Liga-slutspillet er som følger:
-
14:00 - Dørene åbner og shoppen åbner
-
14:30 - Semifinalen starter
-
16:00 - 1vs1 mod Pimp starter
-
17:00 - Lykkehjul åbner
-
18:00 - 1vs1 mod Pimp slutter
-
18:05 - Quiz på storskærmen
-
18:25 - Velkomsttale
-
18:30 - Finalen starter
-
19:20 - Giveaway på scenen
-
19:30 - Lykkehjul lukker
-
22:00 - Shoppen lukker
-
23:00 - Dørene lukker
Tidsplanen er foreløbig og kan løbende ændres