WOPA VINDER POWER LIGAEN SÆSON 27
LIVE
ReXx og Frb. Falcons er så godt som sikret oprykning til 1. division.

Oprykkere så godt som afgjort: Sådan kan det gå galt for favoritterne

Det ser stort set umuligt ud at indhente topholdene i POWER Ligaens 2. division, men de er alligevel ikke helt sikre endnu.

Tirsdag sikrede Linx Legacy direkte oprykning til POWER Ligaen, da de ikke længere kan indhentes.

Ligedan nærmer vi os også en afgørelse i 2. divisionen, hvor topholdene i de to grupper har lagt god afstand til resten af feltet. Det bliver med al sandsynlighed Frb. Falcons og Floki Esport, der rykker direkte op i 1. division.

I begge grupper gælder det dog, at topholdet akkurat ikke er sikret førstepladsen og dermed den direkte oprykning.

Skulle et af de vanvittige scenarier, hvor topholdet væltes, dog blive til virkelighed, gælder det for begge hold, at de som minimum kommer til at spille om oprykning.

Andenpladsen, der skal spille om oprykning, er fortsat åben i begge grupper. I 2. division A er hele top fem i spil, mens det i 2. division B kun er Floki Esport, AUC x Prestige, Gecko eSport og Future Gaming, der kan ende som nummer to.

Frb. Falcons kan væltes af WOPA Project X

Frb. Falcons topper 2. division A med 39 og mangler to kampe. Floki Hellheim og WOPA Project X er de eneste to hold, der akkurat kan snige sig op på 39 point ved at vinde deres resterende kampe.

Selv hvis Floki Hellheim vinder deres sidste tre kampe, kan de dog ikke snuppe førstepladsen, da de har tabt en kamp til Frb. Falcons. Det ville derfor i så fald blive afgjort på den interne rundeforskel, hvor Frb. Falcons har vundet med tre runder mere.

Det samme gælder dog ikke for WOPA Project X, da én af deres resterende fire kampe er mod netop Frb. Falcons.

For at det går galt for Frb. Falcons, skal de tabe begge deres kampe, mens WOPA skal vinde deres fire og slå Frb. Falcons med mere end to runder.

Floki Esport kan væltes af AUC x Prestige

I søster divisionen ligger Floki Esport i top med 39 point og to kampe tilbage. De kan akkurat indhentes af AUC x Prestige, der har 30 point og mangler at spille tre kampe.

Med tre ud af tre sejre i de sidste opgør kan AUC x Prestige også bringe sig op på 39 point. Floki har bådet vundet mod og tabt til AUC x Prestige men tabte altså større, end de vandt. Den indbyrdes rundeforskel går derfor AUC x Prestiges vej, skulle de to hold ende med at stå lige.

For at misse den direkte oprykning skal Floki Esport altså tabe deres sidste to kampe, mens AUC x Prestige skal vinde deres tre.

POWER Ligaen bliver denne sæson afgjort med den største LAN-finale hidtil, hvor der er en dag med en masse fede aktiviteter i vente.

Foruden kampene i slutspillet vil det være muligt at spille 1vs1 mod Pimp, prøve sit held på lykkehjulet og vise sig frem i en quiz. Desuden vil der være en giveaway på scenen.

Billetter kan købes her

Faktaboks

Tidsplanen til POWER Liga-slutspillet er som følger:

  • 14:00 - Dørene åbner og shoppen åbner

  • 14:30 - Semifinalen starter

  • 16:00 - 1vs1 mod Pimp starter

  • 17:00 - Lykkehjul åbner

  • 18:00 - 1vs1 mod Pimp slutter

  • 18:05 - Quiz på storskærmen

  • 18:25 - Velkomsttale

  • 18:30 - Finalen starter

  • 19:20 - Giveaway på scenen

  • 19:30 - Lykkehjul lukker

  • 22:00 - Shoppen lukker

  • 23:00 - Dørene lukker

Tidsplanen er foreløbig og kan løbende ændres

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.