
cadiaN: "Vi er vokset meget"
Efter semifinalenederlaget i Cluj-Napoca gik cadiaN på scenen til et interview med James Banks.
Her lagde den danske holdkaptajn ud med at rose de rumænske fans for atmosfæren og ikke mindst for at dukke op på trods af, at der ikke er nogen rumænske spillere.
Der skulle dog også tales om elefanten i rummet, nemlig Astralis' 12-4-føring der endte i et 14-16-nederlag på Inferno.
Man kan ikke benægte, at den Inferno var... vi havde en 12-4-føring og smed den væk. Serien ville have været meget anderledes, hvis vi havde vundet [Inferno]. I sidste ende, så skiftede [MOUZ] tempoet, de spillede utrolig godt. Vi lavede ikke nogen store fejl, men vi lavede nogle mindre, og det kapitaliserede de på, fortæller cadiaN.
Astralis løb med en komfortabel sejr på seriens andet map, men de kunne ikke gentage succesen på Ancient. Her lukkede MOUZ kampen med intet mindre end 12 sammenhængende runder og en klar sejr.
På trods af det hårde nederlag holder cadiaN fast i, at mandskaber har gjort gode fremskridt - ikke mindst under turneringen i Rumænien, hvor de løb med en overraskende sejr over The MongolZ i kvartfinalen.
Jeg mener, at vi er vokset meget gennem den her turnering og gennem de seneste uger. Selvom vi tabte i dag, er jeg faktisk vildt stolt af drengene.
Vi har haft en lang måned med både online kvalifikationer, Bounty og Katowice. Vi var ikke sikre på, at vi ville nå til slutspillet her, men vi har vist god CS. Så, det overordnede take away er, at der stadig er masser arbejde at gøre, men også at vi har vist gode fremskridt, forklarer kaptajnen.
Selvom det blev til et nederlag i semifinalen, så er det ikke helt slut endnu. Søndag spiller de nemlig om tredjepladsen mod taberen af den anden semifinale, der står mellem FaZe og Falcons.
Jeg tror, at kampen om tredjepladsen betyder mere for os end for det andet hold, hvilket bør være en fordel. Vi vil være klar.
Kampen om tredjepladsen spilles søndag klokken 14:00 dansk tid, hvorefter det gælder finalen.
Astralis består af:
-
cadiaN
-
stavn
-
jabbi
-
device
-
Staehr
-- -
ruggah (Coach)
-
alexsomfan (Assistant Coach)