WOPA VINDER POWER LIGAEN SÆSON 27
LIVE
OhnePixel er i uvant rolle i Shanghai.

Hør ohnePixels timeout-tale

Kendt streamer, skinhandler, holdejer og nu også coach, ohnePixel, fortæller om majordrømmen i interview med HLTV.

ohnePixels hold DRILLAS er nu blot en sejr over MongolZ fra at have kvalificeret sig til majoren i Shanghai, efter de vandt et tæt opgør over Lynn Vision i deres åbningskamp.

Den tyske streamer har sponsoreret holdets bootcamps og rejselogistik op til majorforberedelserne, og nu står han bag spillerne som coach i Shanghai og har chancen for at få sit ansigt foreviget i spillet som en holdlogo-sticker, hvis DRILLAS lykkes med at kvalificere sig til majoren.

Det er tvivlsomt, hvor meget ohnePixel hjælper til på det taktiske plan, men man kan høre en motiverende time-out han tog under deres første kamp i klippet herunder.

HLTV interviewede ohnePixel inden kampene begyndte. Her faldt snakken blandt andet på hvordan det blev til, at han skulle sponsorere et hold, hjælp fra sin danske kammerat zipeL, besvær med at få godkendt holdlogoet med ohnes ansigt på.

Herunder har vi oversat en bid af interviewet, der handler om udskiftningen af AMSALEM med SENER1, og det faktum, at de ikke længere har en majoritet af spillere fra den mellemøstlige eller asiatiske region.

Vi var nødt til at skifte en spiller, AMSALEM. Der var nogle problemer i teamet, som ikke kunne løses, og spillerne kom til mig og sagde, 'hey, det er ikke muligt.' AMSALEM sagde også på et tidspunkt... jeg ved ikke, om jeg kan fortælle alt, men at der var behov for en ændring.

Udskiftningen af AMSALEM til fordel for SENER1 har mødt kritik af fans, fordi holdet spiller i den asiatiske RMR, men ikke længere har en majoritet af spillere fra den asiatiske region. Der blev allerede set lidt skævt til holdet, der bestod af to ukrainere, to israelere og så hAdji, der har dobbelt statsborgerskab fra Frankrig og Marokko.

ohnePixel benægter i interviewet beskyldninger om, at det hele tiden har været planen at skifte en af de mellemøstlige spillere ud, og garderer sig ved at sige, at de har bare har fulgt reglerne.

Til alle dem, der siger "Asiatisk RMR", nu er vi fire personer, som Valve ikke anser som tilhørende den asiatiske region. Nogle vil sige, vi havde planlagt at indsætte en ny spiller, men nej: Du har SENER1, som vi havde forbindelse til.

Vi kendte hans manager, en fyr der også laver Skinbid sammen med mig. Jeg har altid godt kunnet lide ham, teamet kendte ham allerede, og vi tænkte, på grund af nogle problemer med Woros visum, IGL-rollen, og alt det andet, at det gav mening at have SENER1 som en udskifter, hvis der skulle ske noget med Woro. Nu skete der noget andet, holdet havde brug for en ændring, og nu er det... ja, fire personer fra en anden region.

Men i sidste ende, så er det ikke os, der laver reglerne.
Jeg skrev under med et hold, jeg ville gerne være involveret og støtte nogle gutter, som ellers ikke ville få chancen for at komme til en major. Måske få en sticker i spillet, men det er ikke længere hovedmålet: Jeg vil gerne se drengene glade, det er bare sjovt at være med. Det handler om mere end stickeren nu.

Du kan se eller læse hele interviewet med ohnePixel her.

#1(Med 9 svar)
11. november 2024 kl. 20:40
Hunt
Bedre end Taz nemt
#2(Med 1 svar)
11. november 2024 kl. 23:00
Kristja
Og det vurderer du ud fra et klip på 19 sekunder?! Omg hunt du ved ingen ting om cs!!!??!
#4(Med 0 svar)
11. november 2024 kl. 23:17
Hunt
19 sekunder plejer at være rigtig god tid :p
#3(Med 6 svar)
11. november 2024 kl. 23:11
aGk
Dust2TV sub
Bro, du ser et 10 sekunders klip af Taz og tror du har ret til at dømme ham? 😂💀 Har du nogensinde tænkt på, hvor sindssygt det lyder? 🤯Han er legit en legende, og her sidder du og baserer hele din "ekspertvurdering" på noget, der kunne være taget ud af kontekst hurtigere end TikToks trends skifter. 🫠🔄 tænk lige over det et par gange, fordi real talk: Taz har gjort mere i sit liv end du nogensinde kunne i dine vildeste drømme, og det er bare FACTS, bro. 📣🔥
#5(Med 2 svar)
11. november 2024 kl. 23:18
Hunt
Vildt du tager en så åbenlys ironisk kommentar så seriøs.
#6(Med 1 svar)
11. november 2024 kl. 23:22
aGk
Dust2TV sub
Lige over 😉
#7(Med 0 svar)
11. november 2024 kl. 23:24
Hunt
Fair :)

-Læste kun lige hurtigt og tænkte "klovn", men fair nok
#8(Med 2 svar)
12. november 2024 kl. 00:49
Kristja
Hvordan kan man have gjort mere i sit liv, end en anden nogensinde kunne drømme om, bare ved at være en "legende" i et computerspil? U are kidding I hope 😂
#9(Med 1 svar)
12. november 2024 kl. 07:24
aGk
Dust2TV sub
Min kommentar var også ment at være en parodi på det gængse svar Hunt modtager fra triggerede dust2 brugere 😉
#10(Med 0 svar)
12. november 2024 kl. 15:52
Kristja
Haha jeg tænkte det nok! skulle bare lige være helt sikker, man ved sgu aldrig:D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.