Favoritterne bliver ved
Åbningskampene ved den første RMR-turnering for de europæiske hold er ovre, efter Sangal og BetBoom netop har vundet over Rebels og UNiTY.
Det førstnævnte mandskab sikrede sig en sikker sejr på Vertigo efter en velspillende CT-side, hvor de vandt syv ud af ni runder og dermed mappet.
Russerne fra BetBoom løb også med en sikker sejr over tjekkiske UNiTY, efter de spillede sig stort foran i første halvleg på Anubis med cifrene 9-3. Efter sideskiftet cruisede russerne mod en sikker sejr med cifrene 13-4.
Dermed er første runde ovre, hvor det udelukkende var favoritterne, der løb med sejrene, kun med undtagelse af SINNERS' sejr over SAW, som trods alt havde lavet store og overraskende udskiftninger før RMR-turneringen.
Inden længe er det derfor tid til, at runde to skal skydes i gang, hvoriblandt Falcons-mandskabet skal møde karrigans FaZe.
Stillingen ved EU RMR A:
1-0
NAVI
Vitality
MOUZ
FaZe
SINNERS
Falcons
BetBoom
Sangal
0-1
fnatic
GamerLegion
Nemiga
Cloud9
SAW
ECLOT
Rebels
UNiTY