Tauson holder liv i major-drømmen
Dagens sidste kamp ved RMR A-turneringen stod mellem GamerLegion og tjekkiske UNiTY, hvor holdene skulle spille om overlevelse.
Opgøret blev afviklet som bedst-ud-af-tre, hvor startskuddet skulle lyde på Anubis. Her formåede tjekkerne meget overraskende at vinde med intet mindre end 13-5.
Tauson og GamerLegion havde derfor ryggen mod muren på Vertigo, hvor det var en tæt affære frem til halvlegen. Efter sideskiftet vågnede GamerLegion for alvor op ved at vinde syv ud af otte runder og dermed sikre sig selv et tredje og afgørende map.
Elimineringskampen skulle afgøres på Ancient, hvor holdene atter engang var helt lige ved pausen. Denne gang fortsatte den tætte duel efter pausen, og det hele blev først afgjort i den 24. sidste runde, hvor GamerLegion trak det længste strå.
Tauson og resten af GamerLegion er derfor stadig blandt holdene i RMR-turneringen med en 1-2-score, mens UNiTY allerede nu kan vende snuden hjemad. I morgen skal GamerLegion spille om overlevelse mod Falcons.
Stillingen ved EU RMR A:
3-0 - Videre
MOUZ
Vitality
2-1
NAVI
SINNERS
Cloud9
SAW
fnatic
FaZe
1-2
BetBoom
ECLOT
Sangal
Falcons
Nemiga
GamerLegion
0-3 - Ude
Rebels
UNiTY