karrigan spiller inden længe sin 19. major i Counter-Strike.

apEX og karrigan har tangeret dupreehs rekord

Efter fiaskoen i Shanghai har dupreeh misset to majors i streg.

dupreeh har længe været associeret med majors, da han har rekorden for flest major-titler, og indtil for nylig havde han også rekorden for flest spillede.

Den sidstnævnte rekord er ikke længere kun hans, da karrigan og apEX har tangeret den, efter de har kvalificeret sig til majoren i Shanghai med henholdsvis FaZe og Vitality.

Mere præcist kan alle tre spillere nu skrive 19 majors på CV'et, såfremt noget uforudsigeligt ikke gør, at apEX og karrigan misser majoren i Shanghai.

Frem til majoren i Paris i 2023 havde dupreeh som den eneste deltaget ved samtlige majors, men de sidste to gange er det blevet til mislykkede forsøg i RMR-turneringerne.

Både karrigan og apEX missede DreamHack Winter i 2024, mens danskeren ikke var med til IEM Katowice i 2019, og franskmanden missede majoren i London tilbage i 2018.

De ti spillere med flest major-deltagelser:

  • Danmark dupreeh - 19

  • Danmark karrigan - 19

  • apEX - 19

  • rain - 18

  • Danmark Xyp9x - 17

  • shox - 17

  • Sverige KRIMZ - 17

  • Danmark device - 16

  • Sverige olofmeister - 16

  • Brasilien FalleN - 16

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.