HUNDENs sidste dagbog fra Shanghai: "Øv bøv, den gik sgu ikke"
I anledning af Sashis vej mod majoren i Shanghai har vi på Dust2.dk allieret os med HUNDEN, der giver et unikt, dagligt indblik fra Shanghai.
Dette bliver samtidig sidste kapitel af rejsedagbogen, da han og Sashi desværre ikke klarede skærene og i stedet må rejse hjem fra Shanghai.
Øv bøv, den gik sgu ikke!
Jeg er tilbage i hjemmet og sidder og reflekterer over de sidste dage og de sidste par kampe.
Vi havde den sgu. Vi var kun et map fra at komme til major.
Jeg er på den ene side rigtig stolt af drengenes resultater, og på den anden side sindssygt skuffet over mig selv, at vi ikke får justeret mod Virtus.pro på Inferno. Mirage er en anden historie, der fik vi sgu turen.
Jeg har endnu ikke set kampene, men på torsdag er vi tilbage i træningslokalet og ser frem mod 2025. Vi har vist overfor hele verden, at vi kan være med, hvor det er rigtig sjovt.
I Kina spiser HUNDEN
Dust2.dk har i forbindelse med Sashis færd i den europæiske RMR B-turnering i Shanghai fået HUNDEN til at skrive rejsedagbog fra eventyret i Kina.
Så vidt muligt kommer HUNDEN hver dag til at tage jer læsere med bag kulisserne i jagten på majordrømmen, så følg med her på Dust2.dk.
Læs de andre kapitler her:
Dag 1 - 15 timers rejse og lugten af stickermoney
Dag 2 - Så skal der øves autografer til stickers
Dag 3 - Sidste træning inden det går løs
Dag 4 - "Oh fuck… Astralis"
Dag 5 - donk er tilbage på Jetlag-serveren
De banner Nuke, vi banner Dust2
Vi er faktisk lidt i samme situation som da vi trak både Eternal Fire og Astralis - på papiret er de sindssygt dygtige, men deres nuværende form ikke så god.
Vi kan sgu godt slå dem her. Det var følelsen, da vi gik ind til kampen, og det er med efterårets resultater i baghovedet.
Vetoen mod dem er straight forward, vi kender alle tre baner. Det er et sjovt matchup, da begge hold har hinandens go-to-map som perm-ban. De banner Nuke, vi banner Dust2.
Kampens forløb er hjernedødt spændende, da vi kommer i gang. Vi har trænet sindssygt meget Ancient op til denne turnering, og vi har et par esser i ærmet. Vi trives med at møde et kontrolleret, langsomt hold. Det er Virtus.pro, så vi får lavet en gameplan, hvor det hedder kontrolleret men i hovedet på dem.
Hvis vi får map-kontrollen, så er det udelukkende vores protokoller, der skal vinde os runderne.
Ancients forløb blev en kamp, hvor vi tog nogle pauser, fordi vi troede, Jame kunne være over hele mappet, så vi skulle lige en tur i helikopteren(udtryk fra det gamle Astralis, hvor man lige får et overblik over situationen). Han kunne umuligt være de steder, de troede han kunne være.
Den bliver kørt forholdsvist nemt hjem, vi spiller smukt CS.
MistR vinder samtlige midt-dueller, og mid-round-calls fra IceBerg sidder lige i skabet.
Inferno. Vi kommer egentligt ud til pausen med et friskt mindset. Vi står og har en fornemmelse af, at det bliver svært, og vi troede, vi godt vidste, hvad der ville møde os.
De ændrer fuldkommen spillestil og giver os nul plads på T siden. De stacker rigtigt, og de vinder åbningsduellerne både på banan og street.
Vi spiller en del runder til sidst 4on5, og vores 5on4 situationer gætter Jame rigtigt med deres stacks.
Vi finder godt fodfæste, og vi gennemskuer, at de forcerer deres gameplan rigtig meget. Der, hvor de ender, er der, hvor de vil ende hele kampen.
Vi taber den, selvom vi får rigtig godt fast på CT-siden, men med kun to T-runder i rygsækken, så blev det en svær omgang.
På Mirage fortsætter de desværre det høje tempo og ikke det, som vi forventede. De får den ene åbning efter den anden, og vi kommer til at spille meget individuelt.
Vi kommer aldrig rigtigt i gang på Mirage, og det gør ondt i dag. Mirage har i efteråret været en af vores svagheder, men træningen har vist, at vi kan spille en rigtig flot Mirage. Det gjorde vi bare ikke mod VP.
ØV!
Jeg synes bestemt, vi er konkurrencedygtige i det her match-up. Vi bliver snydt, og erfaringen tager nok over fra deres side. Deres lineup har nogle major-vindere, en masse spillere der har spillet de afgørende RMR-kampe, men jeg føler, de skal kæmpe for deres sejr i dag.
Alle de her scenarier er drænende
Der er en skuffende følelse i træningslokalet efter. Vi sidder alle med fornemmelsen, at vi kunne have gjort mere. Vi sidder nu og trykker på RMR-siden, hvem skal vi møde? Hvem kan vi møde? Alle de her scenarier er drænende.
Hvis Astralis taber, og Spirit kan vinde deres kampe, så kan vi få et drømme-scenarie, hvor vi kan møde Passion UA. Alt går den fuldkommen forkerte vej i forhold til Sashi-hatten. Astralis vinder, og Spirit taber.
Vi har vores matchup til i morgen. Det er fucking donk, som har påvirket min jetlag.
Vi har faktisk et forholdsvist klart mindset; de er vores modstandere, og hvis de står i en 2-2 kamp, så er der en grund til det. De må være usikre på sig selv, og de har tabt kampe til Passion UA og G2.
De sidste detaljer, inden vi alle skynder os i seng, er vetoen. Det er endnu et forløb, som er direkte. Der kan ikke komme de store overraskelser i den her veto.
Vi vil gerne spille et af vores bedste maps, og det er Vertigo, og de har set, at Mirage gik fuldkommen galt med VP i dag. Vi tror, de vælger ind i vores svaghed.
Vi bliver nødt til at fucke donk op
Ligesom fear fik lidt medicin af b1t, så fik jeg også lidt medicin af mithR. Jeg fik endelig sovet otte timer den nat, og mit mindset er helt klar til at forberede det bedste mod Spirit.
De ligner et hold, der lever mere på det individuelle end på at være et hold, der skal spille taktisk CS. Vi tager en taktisk indgangsvinkel, hvor det hedder, at vi bliver nødt til at fucke donk op. Det kan være en genistreg eller fuldkommen katastrofalt.
Jeg har i mine tidligere hold mødt de største stjerner som ZywOo og s1mple.
Her har vi også forberedt rigtig meget på dem, vi havde to finaler i Heroic, hvor vi vandt 3-0 og 3-0 mod Vitality, ved at skyde ZywOo ud af serveren.
Så den teori følger vi lidt, og der bliver lagt en klar gameplan på dem begge. Vi ved godt, hvad vi skal, og hvis det her kommer til at virke, så ligner vi en milliard.
Ud på røv og albuer
chopper, hally og donk kommer til veto, vi tager det sædvanlige hold IceBerg og HUNDEN. Vi kender retningen, vi ved hvor vi skal hen.
Vetoen går selvfølgelig efter bogen, og vores high-five efter er gode.
Jer danskere skulle mærke en ordentlig high-five fra Donk, en lille mand der slår igennem.
Vi er high-seed, så vi skal starte på Spirits bane, nemlig Mirage.
Forløbet på Mirage går skide godt, og vi justerer og retter til perfekt. Vi læser ret hurtigt, at deres gameplan er fokuseret mod B.
Vi har nogle runder, vi spiller som et verdensklasse hold.
Vi er foran 6-1, og herefter falder korthuset fra hinanden. Vi har et lurk som fejler. Lige i det moment tænkte Iceberg nok “jeg er sgu heller ikke en dart værd”.
Vi tager en hurtig timeout, vi skal lige falde ned. Vi igen rammer faktisk spot on på deres plan, vi skal være klar på tempo skift, og det er 100% fokuseret mod A efter Lucky har haft utallige af nedluksningsrunder på B.
De skifter selvfølgelig tempo, og ændrer plan til at ramme A. Igen bliver vi taget med bukserne nede, og det bliver kun 6-6 ved pausen.
Efter pausen vinder vi pistolrunden, og jeg tænker i det her øjeblik, at det kan blive de store bøffer i dag!
Vi taber den efterfølgende runde, og jeg tænker, vi nok bare skal have kogte røde pølser.
13-7 på Mirage, og videre til vores eget mappick.
Vertigo falder fuldkommen fra hinanden. Vi spiller igen et map, hvor alle åbningsduellerne går deres vej. Vi skaber ikke nok plads og kaos mod dem, så de når at stacke rigtigt. Vores gameplan falder fuldkommen fra hinanden, og vi får en rigtig svær T-side.
Vi får intet stabilt spil i gang, hvor vi kan styre momentum, pengene eller noget som helst. Det minder lidt om VP-kampen på Inferno.
Vi taber og ryger ud på røv og albuer. Spirit var sgu for gode!
Der bliver ikke sagt mange ord i træningslokalet efter nederlaget. Alle er skuffede, alle ville gerne have haft en af de 24 pladser ved majoren.
Efter skuffelsen har sænket sig, så tager fire af drengene ud og ser nærområdet ved hotellet. Cabbi og jeg tager en tur i baren og drikker et par genstande. Der er ikke meget tilbage, trætheden har ramt mig rigtig meget. Jeg har mest af alt bare lyst til at gå i seng klokken 18:30.
Jeg kigger tilbage på den her turnering med et positivt syn på Sashi. Vi har samlet et uafprøvet Espionage-lineup op, de har fået tre store events i 2024.
De havde tæt på nul LAN-erfaring, fire af dem. Vi har til hvert event gået fra et map-win til to map-wins til tre map-wins. Vi bygger på hele tiden, men med efterårets resultater i baghovedet, så skal jeg også ind i det tekniske og takniske lokale, og se, hvorfor fanden er efteråret gået, som det er gået? Vi har ikke være til stede, vi har ikke været konkurrencedygtige på vores eget niveau.
Vi ryger ud klokken 18:30 lokal tid, og vi sidder i Danmark klokken 16:30 dagen efter. Hurtigt ud, hurtigt hjem. Flyveturen gik smertefrit, der var mange CS-spillere på turen. Det var sgu et taberfly hjem.
Jeg håber, hele den danske scene har kunnet lide denne dagbog. Jeg skal nok steppe op næste gang med flere billeder og mere content fra dagene!
Tak for støtten, og tak for alle de hjerter drengene og Sashi har vundet under turneringen - det sætter jeg MAX meget pris på!