
FURIA redder æren i overtid mod Wildcard
Det er ikke nemt for de brasilianske hold ved majoren, men alligevel får de nogle sejre på tavlen.
Imperial er 0-2, MIBR 1-2, mens paiN og FURIA nu har slidt og slæbt sig til en samlet 2-1-score.
Forventningerne er altid høje til Sydamerikas, på papiret, bedste hold, FURIA, men de har ikke haft det nemt ved majoren i Shanghai indtil videre.
Indtil videre er det blevet til en snæver sejr over landsmændene fra Imperial, hvorefter de har inkasseret nederlag fra GamerLegion og nu måtte ud i endnu en utrolig tæt kamp mod Wildcard. Alle tre er hold, som de burde kunne slå uden de store problemer.
FURIA havde flere gode chancer for at få fat i Wildcard i løbet af den regulære spilletid, men tabte nogle skidte situationer, som den her, hvor susp lavede et 1v4-clutch mod brasilianerne. Derfor måtte de helt ud i overtid, før de endelig fik styr på kampen.
Trods fumlen var det i sidste ende FURIA, som var det bedste hold på serveren, og derfor kan de nu glæde sig over at skulle spille deres første Bo3 om avancement i majoren.
Stillingen i Opening Stage
2-0 FlyQuest
The MongolZ
GamerLegion
Liquid
2-1 Passion UA
BIG
FURIA
paiN
1-2 Cloud9
Wildcard
Virtus.pro
MIBR
0-2 fnatic
Complexity
Rare Atom
Imperial