Brætspil ved en major. Ja, nu har man set det med.

Brætspil og cosplay: Se de sjove aktiviteter i Shanghai

Udvalget af sjove aktiviteter og underholdning er stort for gæsterne i åbningsstadiet ved Perfect World Shanghai Major 2024.

Dust2.dk i Shanghai.

Vi kender det fra de danske LANs.

Når man ikke lige spiller eller ser en kamp, så skal man have tiden til at gå. Det er her, hvor man f.eks. kan melde sig til at konkurrere i at bælle en liter Cocio eller deltage i en CS-quiz.

Til store internationale events bliver der sat båse op, som da Movember arrangerede gratis klipning af tilskuere i Forum under BLAST Premier Fall Final tidligere på året.
Eller det kunne også være som ved POWER Liga-finalen i Odense i sidste måned, hvor man kunne forsøge at out-aime Pimp i en 1v1-duel.

Og majoren i Kina er ingen undtagelse, tværtimod!

Her er der kendte aktiviteter som lykkehjul, test af ens reaktionstid, 1v1-dueller på aimmaps og CS i virtual reality.

Men de fremmødte fans kan også prøve andre ting, som ikke normalt er at finde i de europæiske arenaer. Man kan for eksempel sætte sig ned og tage et spil "fire på stribe", "memory" eller lægge et puslespil på tid mod ansatte og vinde små præmier.

Der er også mulighed for at få taget et billede med officielle "cosplayere" eller man kan stille sig op foran en greenscreen og selv "cosplaye" som Bubzkji ved at blive 6. mand på ens yndlingshold.

Jeg bad godt nok om at komme på Sashi eller The MongolZ, men blev misforstået og endte på Rare Atom. Nå ja, det kunne have været værre - det kunne have været fnatic.

Man kan også forsøge sig som Counter-Terrorist og defuse en kæmpe klods C4, hvor en ny og længere kode bliver genereret for hvert forsøg. Det er utrolig svært, skal jeg hilse og sige.

Men hvor Perfect World har glimret i deres udvalg af aktiviteter, så står det lidt mere sløjt til, når det kommer til mad- og drikkemulighederne her i åbnings- og, formodentlig, elimineringsstadiet i Shanghai World Exhibition and Convention Centre.

Køen til de to madboder er ofte mere end 50 meter lang og udvalget er ikke prangende, som man kan se på billederne herunder.

Madkøen.
Madboden.

Det helt store hit her i Kina indtil videre, foruden selve kampene, selvfølgelig, har dog været den merchandise, som det betalende publikum har kunnet købe. Det kan du se et udvalg af i artiklen herunder.

#1(Med 1 svar)
4. december 2024 kl. 08:54
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Ja man fristes jo til at sige at man hellere vil kunne se kampene, men de spilles jo desværre midt på natten hvor kun fanden er vågen 😬😂
#2(Med 0 svar)
4. december 2024 kl. 11:27
Djoerup
Det for useriøst folk ik kan være vågen når der er kampe😂
Jeg har indtil videre været vågen til alle kampene😂
#3(Med 5 svar)
4. december 2024 kl. 13:23
Daffestah
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Glæder mig til at se de skøre aktiviteter, når vi ankommer til arenaen - og de har bare at have styr på mad, man må ikke komme ud og ind igen!
#4(Med 0 svar)
4. december 2024 kl. 13:27
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Er sikker på der ikke er nogen der ville dø af lidt flagermus

Kæmpe eks de
#5(Med 3 svar)
4. december 2024 kl. 14:09
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Kommer du i arenaen?
#6(Med 2 svar)
5. december 2024 kl. 09:09
Daffestah
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Ja jeg kommer, og med 4 venner
#7(Med 1 svar)
5. december 2024 kl. 09:22
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
feeedt mand.

Kan være vi kan spotte hinanden xD
#8(Med 0 svar)
5. december 2024 kl. 09:32
Daffestah
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Vi har Dannebrog med, håber vi kan hænge det op.
Kunne være hyggeligt 😀
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.