Twistzz har ledt sit hold i top 8 ved en major.

Liquid cruiser ind i slutspillet

MIBRs drillerier på Nuke var ikke nok til at stoppe Liquid.

Man skulle godt nok være stået tidligt op, for at få første map af kampen mellem Liquid og MIBR at se.

Godt nok var det dagens anden kamp med starttid klokken syv dansk tid, men Liquid havde ikke tænkt sig at vente på tømmermændsramte danskere. Twistzz og kompagni kørte MIBR over i rekordfart på Mirage. 13-2 på 30 minutter.

De seere, som missede det første map, var altså ikke de eneste, der ikke var mødt op til kampen. Det samme kunne siges om Liquids modstander, MIBR.

Først på det andet map, Nuke, som MIBR havde valgt, begyndte det brasilianske mandskab, at melde sig ind i kampen. De lagde godt ud på T-siden, hvor de allerede efter fire runder havde fordoblet det antal af runder, som de fik på Mirage.

Herefter begyndte Liquid igen, at melde sig ind i kampen. De fik udlignet til 4-4, inden holdene pænt fordelte de sidste fire runder mellem sig, så det var helt lige ved sidebyttet, 6-6.

Efter sidebyttet var det Liquid, der startede bedst ud. De bragte sig hurtigt foran med tre, inden MIBR kom op og udlignede til 9-9. Og så var det i stedet MIBRs tur til pludseligt, at bringe sig foran med tre, hvilket samtidig sikrede dem matchpoint på deres eget map.

Og den chance forspildte insani og holdkammeraterne ikke. De vandt 22. runde, og sørgede dermed for, at vinderen af opgøret skulle findes på et tredje og afgørende map.

Stærk Liquid-afslutning

Nu skulle det så afgøres, på Anubis, hvem af de to mandskaber, der skulle videre til turneringens slutspil.

Her var det nogenlunde tæt inden sidebyttet, hvor Liquid kun var en anelse bedre. Det var i hvert fald dem, der sikrede sig føringen inden sidebyttet. 7-5 til mithRs tropper.

Derefter var der til gengæld ikke så meget, at rafle om. Liquid sad på tingene efter sidebyttet, og MIBR fik ikke et ben til jorden. De seks runder Liquid skulle bruge for, at sikre sejren efter sidebyttet, kørte de sikkert - runde for runde - i hus.

Med andre ord, så sluttede Liquid af i samme dominerende facon, som de åbnede kampen. Det endte 13-5 på Anubis, og den samlede sejr og billetten videre til slutspillet var dermed sikret for Liquids vedkommende.

MIBR
1 - 2
Liquid
Alle maps
MIBR K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Brasilien Raphael 'exit' Lacerda 40 - 37 +3 79.9 67.9% 1.09
Brasilien Felipe 'insani' Yuji 35 - 40 -5 64.0 71.4% 0.95
Brasilien Lucas 'Lucaozy' Neves 30 - 43 -13 57.1 75.0% 0.74
Brasilien André 'drop' Abreu 24 - 42 -18 51.2 69.6% 0.67
Brasilien Rafael 'saffee' Costa 21 - 38 -17 49.4 60.7% 0.66
Liquid K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Roland 'ultimate' Tomkowiak 49 - 28 +21 83.1 83.9% 1.38
Canada Keith 'NAF' Markovic 43 - 28 +15 91.4 80.4% 1.37
Australien Justin 'jks' Savage 43 - 30 +13 74.2 87.5% 1.25
Mareks 'YEKINDAR' Gaļinskis 38 - 34 +4 73.9 89.3% 1.15
Canada Russel 'Twistzz' Van Dulken 27 - 32 -5 55.5 80.4% 0.91

Liquid slutter sig altså til Vitality, The MongolZ og G2 i majorens slutspil, mens MIBR får en ny chance for, at spille sig videre til slutspillet i morgen.

Faktaboks

Stillingen i elimineringsstadiet

3-0 - videre
Vitality
The MongolZ

3-1 - videre
G2
Verden Liquid

2-1
Spirit
HEROIC

2-2
FaZe
MOUZ
NAVI
Brasilien MIBR

1-2
Brasilien FURIA
Brasilien paiN

1-3 - ude
3DMAX
GamerLegion

0-3 - ude
BIG
Verden Wildcard

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.