Her er majortrofæet
Torsdag indtog holdene for første gang Shanghai Oriental Sports Center, da slutspillet ved majoren blev skudt i gang.
Samtidig fik vi også for første gang set, hvad det mere præcist er, holdene kæmper om, og som skal løftes på søndag: trofæet.
Det har visse ligheder med majortrofæet i København, og ligesom i København var det også pashaBiceps, der kom ud med trofæet denne gang i Shanghai.
I København blev trofæet væltet og gik i stykker under tilskuerurolighederne, hvor scenen blev stormet på anden slutspilsdag, men det lykkedes for PGL at få en erstatning på plads allerede dagen efter, og her var det pashaBiceps, der kom på scenen med trofæet.
Efter dagens første kvartfinale i slutspillet står det klart, at The MongolZ i hvert fald ikke kommer til at løfte trofæet. Det asiatiske mandskab tabte nemlig til MOUZ i slutspillets første kamp.