siuhy ved siden af pokalen, han måske kommer til at løfte på søndag.

siuhy: Ikke råd til at lave samme fejl i semifinalen

Der skal styr på starten, hvis MOUZ skal vinde i semifinalen, fortæller siuhy til Dust2.dk.

Dust2.dk i Shanghai.

MOUZ er det første hold til at stå i semifinalen ved majoren i Shanghai.

Der skulle to comebacks til, men MOUZ skulle kun bruge to maps til at overvinde MongolZ i den første kvartfinale.

Vi fangede en glad holdkaptajn fra MOUZ, siuhy, efter kampen, der også havde forventet et 2-0 resultat.

Det føles fantastisk at vinde igen på en stor scene. Det har vi været meget bedre til at gøre på det seneste. Vi har forbedret os meget.
Mentaliteten på holdet er virkelig, virkelig stærk lige nu, så i en kamp som denne forventede jeg ikke andet end et 2-0 resultat.

Selvom resultatet blev som forventet for siuhy, så blev det dog ikke på cruise control, at MOUZ fik bugt med MongolZ. På begge maps kom MOUZ langt bagud, før de kunne kæmpe sig ind i kampen.

Vi fik en virkelig skidt start på første map og egentlig også på andet, men vi sagde til os selv, at det er ikke fordi, de udspiller os. Vi har egentlig det hele under kontrol, men så lader vi det glide ud af hænderne på os.
Så vi sagde til os selv, at vi bliver nødt til at steppe op lige nu og spille det CS, som vi kender og ved, at vi kan.

Vi blev ved med at tro på os selv og holde et køligt overblik kampen igennem, selvom der stadig var en del fejl fra vores side.

Så det er noget, som vi skal kigge på og forbedre inden næste kamp, for når du kommer til en semifinale og eventuelt en majorfinale, så vil det ikke være acceptabelt.

Nu er I i semifinalen. Vi ved ikke, hvem I skal op imod endnu, men tror du, at det spil I viste i dag kommer til at være nok til at vinde en semifinale?

Nej, jeg tror ikke, det kommer til at være nok i næste kamp. Når du står i en semifinale, så møder du et af topholdene. Hvis vi spiller, som vi gjorde i dag, så kommer de til at straffe vores fejl, og vi kommer ikke til at kunne komme tilbage i kampen. Så det kommer til at handle om at få et par gode starter og holde hovedet koldt, når de små fejl sker senere i kampen.

Ikke som i dag, hvor alt skete med det samme i starten af kampen. Nu har vi en pausedag, hvor vi skal kigge på fejlene og se om vi kan fikse dem, så vi kan sikre os, at de ikke sker i semifinalen.

Til slut fortæller siuhy om atmosfæren i arenaen. Selvom kampen startede klokken 14:00 lokal tid på en torsdag i Shanghai, så var der fyldt på tribunerne, og det gjorde det indtryk på den polske holdkaptajn.

Publikummet var fantastisk for at være helt ærlig. Det er første gang, at jeg spiller i midten af en arena med publikum hele vejen rundt om mig, mener jeg. At have den atmosfære omkring en er fantastisk følelse.

Jeg troede faktisk, at publikummet måske ikke ville være på vores side, når man tænker på den "storyline" som MongolZ kommer ind med. Det har været fantastisk med deres win-streak og dem i folks pick'ems, så jeg regnede virkelig ikke med, at vi ville få særlig meget opbakning, men tilskuerne gjorde det fantastisk og heppede på begge hold, så kudos til dem.

#1(Med 0 svar)
12. december 2024 kl. 10:41
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Om noget fedt at sycrone skulle slå MongolZ - jo flere danskere videre, desto bedre
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.