NAVI lukker ned for sin kvindeafdeling
Kørt før jul gik spillerne på NAVIs kvindehold, NAVI Javelins, ud og meldte ud, at NAVI havde givet dem alle tilladelse til, at søge nye græsgange. Nu er hele holdet så officielt fortid hos NAVI.
Således annoncerede den hæderkronede ukrainske organisation tirsdag eftermiddag på X, og i et officielt statement på deres hjemmeside, at kvindeholdet NAVI Javelins er fortid hos organisationen.
Og der kommer ikke noget nyt kvindehold under NAVIs fane lige foreløbig. Det har organisationen gjort klart i det statement, som de har lagt ud på deres hjemmeside. Her fremgår det, at de på kvindesiden har valgt helt at forlade Counter-Strike.
NAVI esportsklub har besluttet, at forlade Counter-Strike for kvinder. I øjeblikket virker forretningsmodellen for dette esportssegment meget uholdbart, og giver ikke mulighed for langsigtet planlægning, lyder det indledningvis i NAVIs statement.
Både i opslaget på X, og i deres statement, benytter NAVI samtidig lejligheden til, at takke både samtlige spillere, og coach, fra deres seneste holdkort, samt tre andre tidligere ansatte, Liina, LETi og Danuu.
NAVI Javelins bestod til sidst af:
-
vicu
-
Hanka
-
Angelka
-
ASTRA
-
D7
-
AlcesT (Coach)
Alle fem, samt deres coach, AlcesT, er nu fristillet. De tre polakkere, vicu, Hanka og Angelka, var alle med fra holdets begyndelse, siden april 2022, hvor det var et rent polsk hold.
Seneste i rækken af mange
At NAVI vælger helt at lukke deres kvindeafdeling ned, og samtidig vinke farvel til deres nu forhenværende kvindehold, markerer desværre blot en kedelig tendens.
Det gør nemlig NAVI til den seneste organisation, i rækken af mange, som vælger at droppe CS for kvinder.
Alene i løbet af december sidste år, sagde blandt andre TSM, Spirit, ENCE, Astralis og Virtus.pro alle farvel til deres kvindelige CS-hold.
ESL har ellers gjort deres for at styrke deres turneringer for kvindehold, Impact League, men det har altså ikke fraholdt flere organisationer fra at droppe kvinde CS.
Men selvom det er en svær tid for kvinde CS, så får verdens bedste kvindehold, Imperial fe, inden længe muligheden for, at vise hvad de er gjort af, når de som det seneste kvindehold, blandt 31 herrehold, deltager i BLAST Bounty.