casle skal coache fnatic i BLAST Bounty
BLAST har offentliggjort den komplette liste af deltagende hold i sin første udgave af BLAST Bounty.
The MongolZ er sprunget fra, selvom de var sikret en plads som verdens femte bedste hold ifølge Valves verdensrangliste, hvilket har gjort plads til fnatic, der ellers ligger helt nede på 44. pladsen.
Og fnatic har en lille overraskelse med - nemlig danske casle på coachpladsen. Organisationen har ikke meldt noget officielt ud om casle endnu, men har netop sagt velkommen til deres to nye spillere fear og Burmylov.
Dermed får blameF lov til at starte året i 2025s første store turnering med flere nye ansigter.
casle med som coach
BetBoom og Metizport er også blevet tilføjet deltagerlisten. De fulde holdkort er også offentliggjort af BLAST, hvilket nok har fået de sidste par organisationer til at skynde sig med at annoncere deres nye spillere i en fart, inden det kom frem uden fanfare i en BLAST-nyhed.
En udskiftning, der dog ikke er blevet sagt noget om, er fnatics brug af danske casle som coach i turneringen. Organisationen har ikke selv meldt noget ud, hvorfor vi ikke ved, om casle har scoret en permanent stilling hos den legendariske organisation, eller om han er på en prøveperiode med fnatic.
Heller ikke G2 har nået at offentliggøre deres femtemand endnu, hvorfor der står et "TBA" (To Be Announced, red.) under G2's holdkort.
BLAST Bounty 2025 Season 1 går i gang den 14. januar, hvor de lavest rangerede hold får lov til at vælge, hvem af favoritterne, de gerne vil udfordre.
-
I BLAST Bounty vil de 28 højest rangerede hold på Valve Global Ranking blive inviteret og få følgeskab af 4 BLAST-udvalgte "Wildcard-hold" og få en bonusdusør på deres hoveder.
-
Kun hold med mindst tre spillere, der har haft en top 8-rangering på VRS eller en Tier 1-sejr inden for de seneste 12 måneder kan få et Wildcard.
De deltagende hold er opsat efter VRS-rangering fra d. 2. december 2024, hvor G2 var nummer 1 og Astralis nummer 16:
G2
NAVI
Vitality
Spirit
MOUZ
FaZe
HEROIC
Team Liquid
FURIA
Eternal Fire
SAW
3DMAX
paiN
Complexity
Astralis
FlyQuest
BIG
Virtus.pro
Sangal
Gamerlegion
MIBR
Nemiga
Wildcard
B8
ENCE
Imperial fe
Fluxo
9 Pandas
M80
BetBoom
Metizport
fnatic