15-årig brillerer i svensk finale
Johnny Speeds vandt den svenske online-cup Subway Suberior League Winter 2025 over hold som Alliance, EYEBALLERS og Lilmix.
Det ville vi normalt nok ikke dække, men én ting gør denne turnering lidt speciel, og det er 15-årige MaiL09.
Det er hans første turnering og kampe på HLTV for Johnny Speeds, og det klarede han til topkarakter.
Ikke nok med at han topfraggede i finalen, han var samtidig hele turneringens bedste spiller med en gennemsnitsrating på 1,31 over fem maps.
Resultatet kom kun få timer efter Johnny Speeds draken gav en opsang på X til NIP for at være gået fuldt ud internationalt med deres seneste hold.
Det er helt vildt, hvordan I har været under »opbygning« i de sidste 7 år uden nogen form for fremskridt. I slår stadig hovedet mod muren for at få dette middelmådige internationale hold til at fungere. Selvfølgelig har du gode spillere, men der er så meget mere grundlæggende for CS, især når du ikke har STORE spillere. I er blevet besat af dette internationale koncept. Og THREAT taler stadig offentligt om, at der er så få svenske talenter. Jeg er uenig, og jeg vil vise dig det, lyder det indledningsvis i drakens opslag.