Vitality sikrer tæt pligtsejr mod franskmænd
Vitality er klar til upperbracket-semifinalen i gruppe A, efter de netop har besejret franske 3DMAX med 2-0 i åbningskampen ved IEM Katowice.
Sejren blev slet ikke sikret uden vanskeligheder, da franskmændene formåede at gøre det tæt hele vejen igennem på begge maps i dagens opgør.
På Inferno lignede det i store dele af kampen en 3DMAX-sejr, men Vitality formåede at bringe kampen i overtid, hvor de lukkede med 19-16.
Det var en meget lignende historie på Nuke, hvor 3DMAX sørgede for, at det var tæt store dele af kampen. Uden det blev alt for spændende, formåede Vitality at vinde med 13-9.
Dermed er Vitality-mandskabet videre til upperbracket-semifinalen i gruppe A. Heri venter vinderen i kampen mellem FaZe og BIG, mens 3DMAX skal møde taberen i den førnævnte kamp nede i lowerbacket.
Nede i lowerbracket skal man vinde tre kampe i streg for at nå slutspillet, hvorfor franskmændene har en lang vej foran sig, hvis de skal håbe om at spille i Spodek Arena.