MongolZ får god start i Polen
Årets første kamp for The MongolZ endte med en sejr.
Det er nemlig blevet slået fast, efter blitz og resten af det asiatiske mandskab vandt med 2-1 over mithRs tropper i åbningskampen ved IEM Katowice.
Kampen blev skudt i gang på Nuke, hvor holdene var side om side i første halvleg. Efter pausen fortsatte det med at gå frem og tilbage, men i sidste ende løb Liquid med mappet.
Det mongolske mandskab svarede hurtigt igen, da 910 og kompagni meget sikkert formåede at vinde Mirage med cifrene 13-8, hvorfor det skulle afgøres på Ancient.
På Ancient var det igen en tæt affære, da holdene var helt lige ved pausen. I modsætning til Nuke var det denne gang MongolZ, der kom bedst fra start efter sideskiftet og løb med sejren i 24. og sidste runde.
Med sejren er The MongolZ videre til upperbracket-semifinalen i gruppe B, hvori Tauson og GamerLegion venter. Kampen bliver spillet på mandag.
Liquid er derimod røget ned i lowerbracket, hvor de støder sammen med MOUZ, som tabte til GamerLegion i lørdags. For at nå slutspillet herfra, skal man vinde tre kampe i streg.