Chr1zN skal til sin første major.

Majoren har været drømmen siden starten for Chr1zN

Vi har talt med major-debutatent og holdkaptajn i OG, 18-årige Chr1zN.

Tirsdag den 15. april sikrede Chr1zN og Buzz sig en plads i en Counter-Strike major for første gang nogensinde.

Sammen med nicoodoz og resten af OG gik de 3-0 i den europæiske MRQ og kvalificerede sig til første stadie af BLAST.tv Austin Major 2025.

Vi fik Chr1zN i tale om den store bedrift, som han ikke nødvendigvis havde regnet med at skulle opleve så tidligt i sin karriere.

Det er meget surrealistisk. Det har været drømmen siden starten, og at jeg allerede nu får æren af at prøve kræfter med det, er jeg bare super glad for.

OG var 9. seedede i MRQ'en, så det lå ikke lige i kortene, at de skulle være et af de to hold til at gå ubesejret igennem kvalifikationen 3-0.

Når man ser på de hold som var med til MRQ'en, så er det klart, at det ville være svært bare at kvalificere sig i første omgang. Så vi havde ikke som sådan et mål om, at vi skulle gå 3-0 eller 3-1 for den sags skyld, men vi havde en helt klar forventning om, at vi skulle igennem. Om det så hed det ene eller det andet var i og for sig ligegyldigt.

Organisationen har prøvet forskellige AWP'ere af siden de bænkede MoDo i februar. Danske nicoodoz beviste sit værd og fik en fast plads på holdet i starten af april efter at have spillet en del kampe som stand-in. Chr1zN fortæller, at det ikke kun er det individuelle spil, som nicoodoz har kunne bidrage med.

Der ingen tvivl om, at Nico har løftet vores spil til et andet niveau. Han er en super dygtigt individuel spiller som bringer en masse x-faktor som helt klart hjælper os i de lidt tættere kampe. Udover det så har han også en masse erfaring som han er god til at dele ud af, så vi andre også får gavn af det.

Da Astralis ikke formåede at kvalificere sig til majoren, er OG det eneste hold med et Dannebrog på sin HLTV-profil blandt de 32 hold i Austin, Texas. Chr1zN ser dog ikke OG som et dansk hold bare fordi de har et dansk flag, men er glad for at kunne repræsentere Danmark. Det er en debat, vi har haft før i Dust2.dk's kommentarfelt.

I slår Astralis i kvalifikationen, og de ender med at misse majoren. Hvordan ser du det resultat – især med danske øjne?

I en perfekt verden der havde jeg ønsket, at vi kunne undgå det match-up så vi kunne få så mange danskere videre som muligt, uden at vi skulle spænde ben for hinanden. Når vi nu ikke kunne undgå det, så er jeg selvfølgelig rigtigt glad for at vi kommer ud på den anden side med en sejr.
Det ærgrer mig super meget, at de ikke klarende den videre, da jeg har super meget respekt for og ser op til flere af spillerne, så jeg havde selvfølgelig håbet på, at vi så dem gå videre, trods vi satte dem i 0-1 bracket.

Nu kender I jeres modstandere til første stadie – hvad er jeres egne forventninger til majoren?

Vi ser rigtigt gerne, at vi går videre fra stage 1. Selvom det endnu engang er dygtige hold, som er med, så ser vi os helt klart som en af de stærkeste i det stadie.

#1(Med 0 svar)
20. april 2025 kl. 21:44
7ri
Dust2.dk Caster
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Sølv Sæsonkort Sæson 18
en virkelig opbyg OG har været på. og hvor har det været fedt at dække og følge nogle af kampene. er sikker på der er flere spændende ting fra det her linup! og nikodoz igen. han er en chef på serveren!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.