
jabbi: "Føltes som en kamp mellem AWP'erne"
Dust2.dk ved PGL Cluj-Napoca i Rumænien.
Astralis sikrede sig mandag aften overlevelse i PGL Cluj-Napoca. Tirsdag spiller de om en plads i turneringens slutspil.
Danskerne slog MIBR i "vind eller forsvind"-kampen efter et dramatisk opgør. Især på de to første maps var det yderst dramatisk og hektisk. Her måtte der overtid til.
Til sidst, på det tredje map, satte Astralis tingene godt og grundigt på plads, og sikrede sig muligheden for tirsdag, at spille sig videre til slutspillet i Cluj.
Umiddelbart efter kampen var overstået tog Dust2.dk en lille snak med jabbi, som indvilgede i at stille op til et interview.
Her satte den 21-årige rifler først og fremmest lidt ord på den hektiske kamp mod MIBR.
Det var meget frem og tilbage på de første to maps. Meget lige, på begge maps. Vi spiller en masse gode runder, men også nogle knap så gode, hvor det hele falder lidt fra hinanden. Det blev lidt en vild kamp, men det var rart, at vi tog den i sidste ende, og nu er 2-2 med en chance for, at komme i slutspillet.
Inden begyndelsen på PGL Cluj-Napoca lavede PGL et interview med jabbi og Astralis' holdkaptajn, cadiaN.
Her sagde cadiaN blandt andet, at Astralis har spillere, der trivedes bedre i CS:GO, hvor de forstod at spille den "rette form for Counter-Strike".
I CS2, til gengæld, handler det ifølge cadiaN mere om bare "at svinge", og komme aggressivt omkring hjørnerne.
Vi hørte jabbi ad, hvad han selv mener om netop det.
Jeg synes stadig det er vigtigt at spille "god CS", hvor man spiller godt sammen som et hold. Der er mange flere ting og faktorer nu. Hvis man f.eks. bare laver et godt 'peek', så kommer man tit ud af sine problemer. Så skyder man ofte ham man står over for. Det er sådan det er lige nu, og det er også fint. Dog er det noget man stadig lige skal vænne sig til.
Det er mange små skridt man skal tage, kontrolleret, for at få det maksimale ud af det.
Afslutningsvis faldt snakken på jabbis holdkammerat, device, som igen - mod MIBR - spillede en stor kamp.
jabbi havde selv sagt kun rosende ord til overs for sin holdkammerat.
Det er mega fedt at spille med ham. De blev fuldstændig kørt ud af ham. Han fandt kills over det hele, på alle maps. Han leverede åbningskills. Og han både startede og lukkede runder.
Det føltes lidt som en kamp mellem de to AWP'ere (device og saffee, red.). saffee spillede også en god kamp på Mirage, ligesom device. Vi riflere - vi andre otte spillere - skiftedes lidt til at supplere, sagde jabbi, med erkendelsen af, at han selv og de andre - udover holdenes to AWP'ere - var statister på Mirage.
Næste opgave for jabbi, device og resten af Astralis-holdet er tirsdag, hvor de spiller deres sidste kamp i turneringens gruppespil mod en endnu ukendt modstander.
Vinder Astralis tirsdag, så går de videre til slutspillet i PGL Cluj-Napoca. Taber de, så er de ude af turneringen.