
Formstærke paiN klar til slutspillet
biguzeras mandskab fortsætter de gode takter med en sejr over electroNics Virtus.pro.
I kampen om en plads i slutspillet skulle Virtus.pro forsøge at lukke ned for formstærke paiN.
Det lykkedes dog ikke på første map, hvor paiN endnu en gang viste deres stærke CT-sider. Tidligere i turneringen har de voldt både Astralis og Falcons store problemer. Denne gang var det på Inferno, hvor de kun afgav to runder på CT-siden. De vandt 13-9 på Inferno.
På Mirage, som var paiNs mappick, startede de med en 8-4-føring, inden de skiftede til CT-siden. Virtus.pro lod sig dog ikke gå på, da de kæmpede sig tilbage og tog føringen. Alligevel sikrede de brasilianske spillere sig en 13-11-sejr i PGL-studiet i Bukarest.
Dermed er brasilianerne klar til slutspillet og bliver det femte hold, der kvalificerer sig. Virtus.pro ryger i 2-2-stadiet.