brnz4n har været på bænken siden september.

Brasilianere hiver kasseret spiller tilbage på førsteholdet

Erstatningen for drop er fundet på bænken hos MIBR.

Sent onsdag aften annoncerede MIBR ændringer i geledderne, da drop er færdig i startfemmeren, og deres coach BIT er helt ude af organisationen.

Og det er ikke længe, MIBR skal gå uden at være fuldtallige. Erstatningen for drop er nemlig fundet i egne rækker, da brnz4n, som ellers varmede bænken hos brasilianerne, får en chance til på førsteholdet.

Det skriver MIBR på X onsdag aften.

Dermed holdt det altså stik, da vores brasilianske søsterside Dust2.com.br kunne berette, at netop brnz4n var udset som femtemand hos MIBR.

Den 21-årige brasilianer blev i september ellers bænket for at gøre plads til Lucaozy og har siden været på bænken hos MIBR.

Han har ellers taget turen gennem egne rækker, da han i dele af 2021 og 2022 tørnede ud for MIBR Academy, inden han blev forfremmet til førsteholdet.

MIBR er for nu:

  • Brasilien exit

  • Brasilien saffee

  • Brasilien Lucaozy

  • Brasilien insani

  • Brasilien brnz4n
    --

  • Brasilien drop (Bænket)

brnz4n står til at få sin comeback-kamp ved ESL Pro League, som i næste weekend skydes i gang i Stockholm. Her har MIBR plads i play-in-stadiet, hvor hold som Eternal Fire, HEROIC, GamerLegion, paiN og 3DMAX er at finde.

I forbindelse med historien om at brnz4n fik en chance mere på førsteholdet, så kunne Dust2.com.br også berette, at FURIA fe's coach, jnt, er på blokken som ny coach for MIBR. Det skifte er endnu ikke annonceret.

#1(Med 3 svar)
20. februar 2025 kl. 10:15
wadion
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Så med andre ord.. Så MIBR dropper drop?
#3(Med 2 svar)
20. februar 2025 kl. 10:28
rask
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Med mindre han kommer tilbage på holdet i nær fremtid. Så er det vel ret beset: MIBR dropper at droppe drop.
#7(Med 0 svar)
20. februar 2025 kl. 12:44
Famous
Jeg dropper at følge med
#10(Med 0 svar)
20. februar 2025 kl. 16:16
wadion
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
HAHA! Det kunne være fedt! :-D
#2(Med 6 svar)
20. februar 2025 kl. 10:20
Awwdor
Exit igl nu?
#4(Med 4 svar)
20. februar 2025 kl. 11:36
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Var han allerede, en af grundene til t jeg var overrasket over at br4zn blev bænket i første omgang
#5(Med 1 svar)
20. februar 2025 kl. 11:37
Awwdor
Jeg mener drop overtog igl tjansen fra exit
#6(Med 0 svar)
20. februar 2025 kl. 11:41
rask
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det gjorde han vist også.
#8(Med 1 svar)
20. februar 2025 kl. 12:48
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Nej, det var drop. drop tog over efter exit. De skiftede sidste sommer og drop har været deres IGL indtil nu.

Tænker dog også exit tager rollen på sig igen.
#11(Med 0 svar)
20. februar 2025 kl. 20:26
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Det har I helt ret i, det er mig der sad og kogte i morges..
#9(Med 0 svar)
20. februar 2025 kl. 12:50
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Formentlig ja. Igen, igen. De gjorde drop til IGL, i stedet for exit, i starten af august sidste år, kort efter sommerpausen. Mon ikke det bliver exit, der tager rollen på sig igen.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.