
Bekræftet: Her er alle holdene til IEM Dallas
I dag blev det femte og sidste hold fra den lukkede kvalifikation til IEM Dallas fundet, da HEROIC på overbevisende facon tørrede gulvet med Astralis.
Dermed er deltagerlisten til den amerikanske turnering ligeledes fuldendt, hvor blot fire danskere kommer til at spille med i form af karrigan, Tauson, TeSeS og Magisk.
Flere af verdens bedste hold sidder også turneringen over, da hverken Spirit eller NAVI er blandt de 16 mandskaber, der skal i ilden fra den 19. til 25. maj.
Derfor må de forsvarende IEM Katowice-mestre fra Vitality også anses som store favoritter. Herunder kan du se den fulde deltagerliste over holdene, der spiller med om i alt 7,1 mio. kroner.
Holdlisten til IEM Dallas:
• Vitality
• Eternal Fire
• G2
• FaZe
• The MongolZ
• MOUZ
• Liquid
• Falcons
• GamerLegion
• FURIA
• 3DMAX
• HEROIC
• BC.Game
• Lynn Vision
• Legacy
• NRG