
Tæt kamp om førstepladsen i aften
Den 28. sæson af POWER Ligaen er i fuld gang, og inden det i næste uge gælder afgørelsen af grundspillet, så skal vi i denne uge endnu engang have holdene i ilden.
I toppen deler ECSTATIC og WOPA førstepladsen, men Anlelele og co. har dog to kampe i hånden trods pointligheden, hvorfor fordelen må ligge hos ECSTATIC-mandskabet, der i denne sæson blot har tabt én enkelt kamp.
Klokken 18:00 tørner de sammen med Linx Legacy, som blot har hentet to sejre i 10 kampe og derfor befinder sig i bunden af rækken. I sæsonens omvendte opgør endte det 13-10 til ECSTATIC i en kamp, hvor særligt sirah og Anlelele viste vejen.
Timen efter skal MASONIC og XI krydse klinger, og her jagter blaqs tropper revanche for 13-11-nederlaget til Dengzoe og co. tidligere på sæsonen.
Klokken 20:00 og 21:00 skal vi have de forsvarende mestre fra WOPA på serveren, når de først tager imod Preasy, inden Sashi venter klokken 21:00.
Netop Sashi fortsætter jagten på nogle livsvigtige point efter en forfærdelig sæsonstart, hvor IceBerg og kompagni måtte tage til takke med en plads i den nederste halvdel af tabellen.
Siden transfer har de dog vist bedre takter med to sejre ud af to mulige, og derfor er top 4 stadig indenfor rækkevidde.
Spil på POWER Ligaen
Alle odds er reklamelinks | Min. 18 år, Regler og vilkår gælder, Spil ansvarligt, ROFUS.nu, StopSpillet.dk
Er du over 18 år kan der være ekstra god grund til at følge med i POWER Ligaens kampe.
Marathonbet udbyder nemlig odds på kampene i Danmarks stærkeste Counter-Strike-liga, og eksempelvis er både ECSTATIC og WOPA storfavoritter i deres første kampe mandag aften.
Her giver en ECSTATIC-sejr over Linx Legacy pengene 1.117 gange igen, mens en WOPA-sejr i kampen mod Hedensted X Sera giver pengene 1.18 gange igen.
Du kan se flere odds inde på Marathonbets hjemmeside, på kampsiderne her på Dust2.dk eller inde på ligasiden.
Mandag sender vi følgende kampe:
18:00 - ECSTATIC vs.
Linx Legacy
19:00 - MASONIC vs.
XI Esport
20:00 - WOPA vs.
Preasy Esport
21:00 - WOPA vs.
Sashi Esport