
Efter Valve-regelændring: JACKZ forlader NIP
For knap en uge siden ændrede Valve flere regler i forbindelse med VRS, hvor en af de store ændringer faldt på Wildcard-invitationer.
Nu har regelændringen også fået konsekvenser, da JACKZ, som blev hentet ind med netop til formål at få Wildcard-invitationer for NIP, ikke længere er en del af den svenske organisation.
Det skriver franskmanden tirsdag på X.
Tidligere ville et hold nemlig være gyldige til Wildcard-invitationer, hvis man havde tre spillere, som var i top 8 på ranglisten inden for de seneste 12 måneder. Det er blevet ændret til seks, hvorfor NIP ikke længere kan modtage Wildcard-invtaitoner.
Det skyldes, at Snappi senest spillede på et top 8-hold tilbage i marts 2024, hvorfor han ikke længere er gyldig til Wildcard-invitaitoner med de nye ændringer.
NIP-mandskabet er i øjeblikket rangeret som nummer 158 i verden, og uden muligheder for at blive inviteret som Wildcard længere, står danskerholdet overfor en svær opgave.
Tricked giver JACKZ dårlig afsked
I formiddags spillede JACKZ sin sidste kamp i NIP-trøjen, da han og sine nu tidlige holdkammerater tog imod Tricked i en lukket CCT-kvalifikation.
Her kom JACKZ og kompagni ellers bedst fra start med en 13-8-sejr over danskerne på Ancient, men herefter stod der salazar og Tricked skrevet overalt.
Den tidligere ECSTATIC- og Gladiators-spiller banede vejen på Anubis med en score på 20-4, hvor danskerne vandt en smal sag med cifrene 13-5.
Opgøret skulle afgøres på Mirage, hvor den gik distancen og helt ud i overtid, hvor det danske mandskab snuppede sejren og dermed sikrede overlevelse i kvalifikationen.