Stort roeJ-interview: "Jeg er stolt over, hvad jeg har formået, selvom jeg aldrig rigtig har haft alderen på min side"

roeJ annoncerede tirsdag eftermiddag, at han stopper karrieren, og fremover skal den 31-årige dansker slå sine folder hos UNCORE, hvor han skal være Talent and Partnerships Manager.

Dermed er der sat punktum for roeJs aktive spillerkarriere, der bød på fire majoroptrædener, heraf to kvartfinaler, samt flere turneringssejre heriblandt POWER Ligaen, Elisa Masters Espoo og Flashpoint.

At det er netop nu, roeJ trækker stikket, handler mest af alt om lysten til at spille CS. Den er ganske enkelt ikke, hvad den har været. Og sådan har det været i noget tid.

Den primære grund til, at jeg har valgt at stoppe nu her, er bare en mangel på motivation og lyst til spillet, som var været meget svingende det sidste års tid.

Det startede i slutningen af fnatic, hvor det hele begyndte at føles som et job, jeg ikke rigtig gad at stå op til. Det kom selvfølgelig i perioder, men det var første gang, jeg nogensinde havde haft den følelse gennem hele min karriere.

Netop den følelse var også udslagsgivende i skiftet fra fnatic, som roeJ forlod i efteråret 2023. Han ville tilbage til et dansk lineup, og i Preasy kunne han blive genforenet med Vorborg og nicoodoz.

Det (følelsen af et job, han ikke ville stå op til, red.) var også grunden til, at jeg nærmest tiggede min manager i fnatic, om de ikke ville sælge mig til Preasy, så jeg kunne få lov at spille dansk igen.

"Jeg elskede virkelig at spille med det hold"

Skiftet til Preasy kom i hus i november 2023, og det var i første omgang nok til at genfinde motivationen og lysten til CS for roeJ.

Jeg troede, det var dét, som skulle til for at få motivationen og lysten tilbage. Det virkede skam også, og jeg elskede virkelig at spille med det hold. Min egen performance var tilbage, og jeg synes virkelig, vi spillede god CS og havde en rigtig god chance for at komme til majoren igen.

Det endte så med, at nicoodoz blev solgt, og vi stod i en elendig situation, hvor orgen ikke ville bruge penge på en af de AWP-spillere, vi ville have. Vi endte så med dupreeh, som gjorde, vi var nødt til at ændre i alle rollerne, som jeg tror var med til at forringe alle spillernes performance til en hvis grad.

Så det blev ikke rigtig det samme siden der, hvor det lidt har været en lang kamp om at finde et hold, som, jeg synes, havde alle de rigtige brikker.

I Preasy prøvede roeJ og co. lykken ved RMR-turneringen forud for majoren i København.

Her endte Preasy med at ryge ud med en 1-3-score, og efter den kiksede majorkvalifikation blev det dyre førstehold i Preasy skrottet, og talentholdet blev i stedet hevet op.

roeJ stod derfor uden et hold, og efter et par måneder kom tilbuddet fra Gaimin Gladiators, hvor han endnu engang blev genforenet med nicoodoz, der lige som ham blev hevet ind til at erstatte Patti og salazar.

Her var der ligesom i Preasy rolleclash, som endte med at gå ud over motivationen.

Det samme skete i Gaimin Gladiators, som lidt var den eneste mulighed for dansk CS for mig efter Preasys exit. Jeg tror aldrig, vi fandt vores rytme, fordi vi var så mange, som skulle ændre roller for at få puslespillet til at gå op. Det gik selvfølgelig ud over motivationen, og den følelse af at kæmpe for at skulle ligge bare 80% i det, var forfærdelig. Jeg har altid selv hadet at spille med folk, som, man kan mærke, ikke rigtig vil det.

Derfor er det også det rigtige tidspunkt at sige stop, fortæller roeJ, der desuden afslører, at det ikke var et svært valg at lægge musen på hylden.

Så da det hele kulminerede med timingen af min motivation på et lavpunkt, en ny spændende jobmulighed, og at jeg skulle være far til januar, så endte det med ikke at være et svært valg til sidst.

Jeg er blevet overrasket over, hvordan livet og ens prioriteringer ændrer sig med alderen, og selvom jeg havde håbet på at kunne vise, at man stadig kunne spille pro CS selvom man var 35+, så må jeg bare erkende, det ikke bliver mig, der viser det.

Fra Dust2.dk POWER Play til majoren i Stockholm

roeJs karriere har som nævnt budt på flere trofæer og majoroptrædener, og vi skal faktisk frem til karrierens spæde begyndelse for at finde et af de højdepunkter, han gerne selv vil fremhæve fra karrieren.

Nærmere bestemt skal vi til Hillerød tilbage i maj måned 2019.

Jeg synes virkelig, jeg har haft mange fede minder og højdepunkter, og i lang tid var det sjovt nok Dust2.dk POWER Play 2019, som var den fedeste turnering at vinde. Jeg fik min første MVP medalje der, og vi slog vores nemesis GoldenGitte i finalen i en vild tremapper, hvor vi endte med at tage i byen for at mødes med alle de andre spillere, og vi havde en vanvittig fest, haha.

Der er dog ét højdepunkt, som slår alt andet - også MVP-hædren, fortæller roeJ.

Men jeg må nok erkende, at det største og fedeste var, da jeg kvallede til min første major i Flames i en next level OT imod Fiend på inferno. Jeg vandt sidste rundte i en 1v2 clutch, som gav os sejren. Jeg glemmer aldrig HooXi, som siger på TS, imens jeg sidder og defuser bomben: "vandt vi lige der???? skal vi fucking til majoren???". Det var også nogle vildt fede videoer og billeder at se bagefter.

Se roeJs 1v2-clutch, der sikrede majorbilletten her

Majoren i Stockholm var på mange måder en historisk turnering, som har en særlig plads hos roeJ både på godt og ondt. For selvom højdepunktet i karrieren var her, så var det også her, vi finder lavpunktet i karrieren. Knald-eller-fald-kampen mod NIP.

Lavpunktet, og første gang jeg virkelig græd efter et nederlag, var, da vi blev slået af NIP i tredje map på Ancient til Stockholm-majoren, hvor vi var 2-2 i Legends stage. Vi havde alt at vinde på den ene kamp. Det var en billet videre til playoffs og at skulle spille på scenen, men også til vores alles første ingame-sticker.

Vi slog dem på første map og endte med at smide Inferno og Ancient fuldstændig. Jeg tror, vi var stort foran på begge, men på Ancient endte vi med at smide den runde, hvor vi kunne smadre deres økonomi fuldstændig. Vi failer vores smokes på B-site og dør til LNZs hero Five-Seven.

LNZs Five-Seven tror jeg aldrig, nogen af os fra Flames dengang glemmer.

"Jeg synes heller ikke, jeg har været den mest naturligt talentfulde spiller"

Et tilbagevendende tema, når det kommer til roeJ, er alderen. Han slog relativt sent igennem, og netop at det lykkedes trods alderen, er også en af de ting, roeJ er mest stolt af, når han ser tilbage på karrieren.

Jeg er helt klart stolt over, hvad jeg har formået, selvom jeg aldrig rigtig har haft alderen på min side. Jeg synes heller ikke, jeg har været den mest naturligt talentfulde spiller, men en stor del af mit talent har bare ligget i tonsvis af grind-timer i spillet, og en enorm mængde deathmatch for at få det niveau, det kræver. Jeg synes også, jeg har kunnet bringe noget ekstra til et hold i form af blandt andet modenhed.

Nu hvor serveren ikke længere kalder, så er det nærliggende at spørge til, hvad næste kapitel er i roeJs liv. Og helt færdig med CS er han ikke. Men der er også sket noget på hjemmefronten, som har ændret prioriteterne.

Jeg er allerede startet i UNCORE, som Talent and Partnerships Manager, hvor jeg kommer til at skulle arbejde med nuværende og fremtidige talenter, og samtidig hjælpe med at sikre partnerskaber for de forskellige kunder.

Det er noget, jeg har glædet mig meget til. Det er lidt noget andet end at sidde på serveren i CS, men jeg tror, at sammen med min erfaring i CS scenen som spiller og hjælp fra teamet i UNCORE, er det bare et spørgsmål om tid, før jeg vil kunne levere et godt stykke arbejde. Derudover er jeg enormt glad for at være genforenet med Vorborg og Matte, som jeg virkelig har nydt at arbejde sammen med i Copenhagen Flames.

Udover det så er jeg sammen med min dejlige kone blevet forælder, og det nyder jeg virkelig også. Og familielivet er meget lettere, når man rent faktisk kan planlægge ting i mere end to dage ud i fremtiden. Tier 2-3 CS med alle de onlineturneringer, som kommer med få dages varsel, er ikke særlig familievenligt.